Trailer: Første teaser til "Star Wars: Episode VIII" er landet!

Kraften er tilbage - igen - og det er nu muligt at se en kort teaser, der viser første glimt af det nye kapitel i stjernekrigssagaen, "Star Wars: Episode VIII".

Den 35 sekunder lange video viser Luke Skywalker og Rey, som da vi forlod dem i slutningen af "Star Wars: The Force Awakens". Scenen afbrydes af et kort glimt bag kulisserne med instruktøren Rian Johnson. Så optagelserne af den ventede sequel er officielt skudt i gang.

Udover den nye teaser er det også blevet bekræftet, at Benicio Del Toro, Laura Dern og Kelly Marie Tran slutter sig til castet, der består af Mark Hamill, Carrie Fisher, Adam Driver, Daisy Ridley, John Boyega, Oscar Isaac, Lupita Nyong'o, Domhnall Gleeson, Anthony Daniels, Gwendoline Christie og Andy Serkis.

"Star Wars: Episode VIII" har premiere 15. december i 2017.

Kommentarer

Første teaser til "Star Wars: Episode VIII" er landet!

  • ★★★★0

    AVRA! Endelig kom myrepatterne/gåsehuden:-DDD

    ..godt at Mark H. begyndte træningen i 2013!? Håber han har holdt det ved lige;-)  

    Gasivodo16-02-16 15:24

  • 0

    Det var ikke en teaser. Det var en tease.

    Flad fornemmelse. :-\

    evermind18-02-16 07:18

  • ★★★★★0

    Ja, det var jo egentlig ingenting. De gjorde lignende PR for den første Hobbitten med Peter Jackson, som råbte "cut" og erklærede produktionen for påbegyndt. Godt at vide, men det fortæller os jo ingenting. 

    Lars!18-02-16 11:43

  • ★★★0

    Jeg synes sgu den var meget sjov. 

    gi-jones18-02-16 12:50

  • ★★★★★1

    Det er ikke en teaser, hvilket de fra Star Wars side skam heller ikke kalder det. Det er bare en lille gestus til fans om at de er begyndt at filme, som et led af deres omfattende behind-the-scenes materiale, som de løbende udgiver.

    Kruse18-02-16 12:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen