Trailer: Første teaser til den nye Afdeling Q-film: "Marco effekten"

Ulrich Thomsen er ny som vicekriminalkommissær Carl Mørck i filmatiseringen af femte roman i den populære "Afdeling Q"-serie.

Efter stor succes med de fire første filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens nordic noir-krimier med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne som henholdsvis Carl Mørck og Assad (inklusive "Flaskepost fra P" og "Journal 64") valgte Nordisk Film at skifte spor.

Nu står Zentropa ikke længere bag produktionerne, og derudover er skuespillerbesætningen blevet fornyet. Fremover vil Ulrich Thomsen og Zaki Youssef indtage hovedrollerne, mens Nordisk Film Productions overtager på produktionssiden.

Se også: Bedste danske film med Ulrich Thomsen?

Sammen med sine assistenter, Assad og Rose, rulles Carl Mørck ind i en sag om omfattende korruption og magtmisbrug, da en udenlandsk dreng opdages, idet han forsøger at smugle sig selv ind over grænsen. Det, som i starten synes at være en tilfældighed, udvikler sig til en menneskejagt rundt i den københavnske undergrund blandt mafiakarteller og ministerielle embedsmænd.

Martin Zandvliet ("Under sandet") er instruktør på filmen, mens Mikael Rieks er producent. "Marco effekten" er tænkt som den første del i en serie på i alt seks film. Rieks udtaler:

"Med 'Marco effekten' har vi taget hul på en tolvårsplan med realiseringen af de sidste seks planlagte romaner i Jussi Adler-Olsens imponerende romanserie om Afdeling Q. Vi har knapt afsluttet arbejdet med den første af filmene, mens vi nu er i gang med at udvikle den næste film i filmserien, for med vores tre hovedspillere som omdrejningspunkt kan vi garantere biografpublikummet en lang række store krimi-oplevelser."

Den danske biografpremiere er sat til 4. februar 2021. Se teaseren nedenfor:

Kommentarer

Første teaser til den nye Afdeling Q-film: "Marco effekten"

  • ★★★★★2

    Polo!

    Elwood 8-10-20 18:49

  • 0

    Troærlig ikke jeg skal se den ,for det er den forkert person som spiller Carl selv om Ulric er en god sluespiller bliver det ikke det samme

    Earthrush 8-10-20 19:04

  • ★★★★2

    ..troede en sluespiller var en fluffer?

    MEGA-dårlig stil, Gasi'!

    Jeg ved det, men jeg ser porno = det er ok :-/  

    ..mere seriøst;

    er denne serie af filmatiseringer egentlig et kig værd? (uanset hvem der nu er i hovedrolle..)

    Gasivodo 8-10-20 20:00

  • ★★★1

    Min største anke mod de første filmatiseringer var, at jeg slet ikke kunne genkende Carl Mørch (eller Assad eller Rose for den sags skyld) fra bøgerne.

    Det giver denne her teaser ikke et egentlig billede af, om filmen her gør bedre. Men i bund og grund var (og er) jeg stor fortaler for at skifte besætningen ud. Hvis bare de ikke - ligesom de første filmatiseringer - fuldstændigt glemmer den humoristiske undertone, der hele tiden er at finde i de mørke historier i bøgerne.

    HonoDelLoce 9-10-20 09:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen