Jeg håber immervæk, at Emmerich har fået lidt hjælp med det manus, så karaktererne har fået en smule mere dybde og troværdighed. Det plejer at være min største anke med mange af hans film.
Trailer: Første trailer til "Independence Day 2"
20 år er gået, siden Jorden blev invaderet fra rummet i "Independence Day", men nu er de tilbage - stærkere end nogensinde - og kampen fortsætter i "Independence Day: Resurgence". Den første trailer er netop blevet udgivet og kan ses herunder.
I filmen, der atter instrueres af Roland Emmerich, har Jordens nationer samarbejdet om at udvikle et omfattende forsvarssystem ved hjælp af alien-teknologi for at beskytte kloden. Men de invaderede aliens har i mellemtiden udviklet nye og destruktive våben...
Will Smith er ikke at finde på rollelisten til filmen, men til gengæld vender Jeff Goldblum og Bill Pullman tilbage. De får følge af bl.a. Charlotte Gainsbourg, Vivica A. Fox, William Fichtner og Liam Hemsworth, der senest kunne ses som Gale i "The Hunger Games: Mockingjay - del 2".
"Independence Day: Resurgence" invaderer biograferne til sommer næste år.