Trailer: Første trailer til Marvels "Doctor Strange in the Multiverse of Madness"

Den største trussel mod vores univers... er Doctor Strange selv!

Hvis man var så heldig at fange "Spider-Man: No Way Home" i de danske biografer, før de blev lukket ned, så kunne man se den første trailer til Marvels "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" efter rulleteksterne.

Og nu har selskabet så frigivet traileren på nettet, og den kan ses herunder.

Benedict Cumberbatch vender naturligvis tilbage som Dr. Stephen Strange – den heroiske troldmand, som i netop "Spider-Man: No Way Home" fik smadret barrierne mellem talløse sideløbende universer, de såkaldte multiverses, og som i "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" stadig brydes med konsekvenserne af sin fejlslagne besværgelse.

Læs også: Disney udskyder hele fem Marvel-film – inklusive "Thor 4", "Doctor Strange 2" og "Black Panther 2"

Flere andre Marvel-kendinge dukker også op i filmen – herunder Wanda Maximoff, som vi senest så i tv-serien "WandaVision". Rachel McAdams, Benedict Wong og Chiwetel Ejiofor, som alle medvirkede i den første "Doctor Strange", vender også tilbage.

Manuskriptet er skrevet af debutanten Jade Halley Bartlett, mens manden bag "Spider-Man"- og "Evil Dead"-trilogierne, Sam Raimi, sidder i instruktørstolen.

"Doctor Strange in the Multiverse of Madness" lander efter planen i biograferne i start-maj 2022, og den første trailer kan ses her:

Kommentarer

Første trailer til Marvels "Doctor Strange in the Multiverse of Madness"

  • 0

    Come on :) Spoiler på forsiden under overskriften !

    Ikke den største spoiler, men stadig en spoiler når man netop prøver at undgå døat læse eller se den slags nyheder

    Dalgaard22-12-21 21:31

  • 1

    Spoilere er efterhånden synonymt med artikler på Moovy. Det er hamrende irriterende.

    T'hain23-12-21 10:31

  • ★★★★1

    Huh?

    Elwood23-12-21 10:43

  • 0

    Huh?

    Jeg tror der henvises til:

    Den største trussel mod vores univers... er Doctor Strange selv!

    Sichlau23-12-21 12:56

  • 0

    Jeg tror der henvises til:

    Den største trussel mod vores univers... er Doctor Strange selv!

    Præcis :)

    Dalgaard23-12-21 13:47

  • ★★★3

    Spoiler: Doctor Strange dukker op i filmen.

    MOVIE100023-12-21 13:52

  • 0

    Spoiler: Doctor Strange dukker op i filmen.

    Det er vidst ikke helt det som der menes, eller forstås på teksten. Hvis ikke det ses som en spoiler, så ved jeg ikke hvad spoilers ellers er.

    Største trussel mod universet, er doktor strange selv ? Det kunne jo lyde som om, han både er helt OG skurk, og det ville jeg personlig gerne først have set i filmen.

    Eller i det mindste, først efter Spiderman No Way Home :)

    Dalgaard23-12-21 15:05

  • ★★★★1

    Det ser sgu meget fedt ud. Glæder mig til at se hvad Sam Raimi har tryllet op af hatten denne gang. :) 

    NightHawk23-12-21 15:15

  • ★★★★★0

    Altså, jeg har en gigantisk aversion over for spoilers (jeg har før revset store af slagsen i andre medier og havde en seriøs samtale med en Politiken-redaktør om en af slagsen for ganske nylig), og jeg er meget lydhør og ærefrygtig, når folk råber op om dem her på sitet.

    Men hvis man ikke vil høre/læse det, som filmselskabet/holdet bag en film/serie selv fortæller i en officielt udgivet trailer (og som i øvrigt beskrives overlagt vagt hér i teksten, hvilket - ganske passende - heller ikke har ført til den rette konklusion baseret på Dalgaards kommentar), så skal man måske ikke frekventere en forside med filmnyheder på et filmnyhedssite.

    The Insider23-12-21 15:24

  • ★★★1

    Det er vidst ikke helt det som der menes, eller forstås på teksten. Hvis ikke det ses som en spoiler, så ved jeg ikke hvad spoilers ellers er.

    Største trussel mod universet, er doktor strange selv ? Det kunne jo lyde som om, han både er helt OG skurk, og det ville jeg personlig gerne først have set i filmen.

    Eller i det mindste, først efter Spiderman No Way Home :)

    Men det er jo ikke en spoiler, da du selv skriver at du ikke ved med sikkerhed om han er skurk eller helten, det er der ingen der gør! Før vi har set filmen, det her er dømt ud fra traileren og handlingen, hvor det er et fint spørgsmål at stille. At du vil undgå, at vide hvad filmen handler om og dens tema, kan medierne jo ikke skjule, for alle os andre der gerne vil vide, hvad filmen handler om og går op i den slags. Jeg går ud fra at du heller ikke har set traileren, men kun konkluderet at "hverken eller" udfra en sætning. Så nej, jeg synes slet ikke moovy spoiler noget i denne nyheds over/underskrift.

    MOVIE100023-12-21 15:36

  • 1

    Altså, jeg har en gigantisk aversion over for spoilers (jeg har før revset store af slagsen i andre medier og havde en seriøs samtale med en Politiken-redaktør om en af slagsen for ganske nylig), og jeg er meget lydhør og ærefrygtig, når folk råber op om dem her på sitet.

    Men hvis man ikke vil høre/læse det, som filmselskabet/holdet bag en film/serie selv fortæller i en officielt udgivet trailer (og som i øvrigt beskrives overlagt vagt hér i teksten, hvilket - ganske passende - heller ikke har ført til den rette konklusion baseret på Dalgaards kommentar), så skal man måske ikke frekventere en forside med filmnyheder på et filmnyhedssite.

    Helt enig. Jeg ved ikke om man pr. definition rigtig kan spoile en trailer? Nu kan det selvfølgelig godt være det bare er mig, men ved sådanne nyheder klikker jeg altid ind og ser videoen inden jeg læser artiklen (sorry skribent). 

    Sichlau23-12-21 19:04

  • ★★★1

    Come on :) Spoiler på forsiden under overskriften !

    Ikke den største spoiler, men stadig en spoiler når man netop prøver at undgå døat læse eller se den slags nyheder

    Spoilere er efterhånden synonymt med artikler på Moovy. Det er hamrende irriterende.

    Synes sgu de er lovligt undtaget når MARVEL(!!!!) selv har valgt at inkludere det i traileren. 

    Så hvis I vil græde snot over det, så må I sgu proppe det i en konvolut (ad!) og sende det til Kevin Feige himself.

    Men jeg håber da at I overlever sådan en uretfærdighed... snøft :(

    At I så har udsat jer selv for det ved at besøge en side med filmnyheder er en anden sag ;)

    Essal23-12-21 21:00

  • 1

    Come on :) Spoiler på forsiden under overskriften !

    Ikke den største spoiler, men stadig en spoiler når man netop prøver at undgå døat læse eller se den slags nyheder

    Det er sgu da ikke en spoiler. Som i overhovedet ikke. Marvel ville aldrig afsløre det i deres trailer, hvis det afslørede for meget. Og hvis du ikke har eller vil se traileren, hvad laver du så i en nyhed om den? Selvfølgelig vil artiklen handle om hvad der ses i traileren. Hvad skulle de ellers skrive om? 

    Nagash25-12-21 06:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen