Trailer: Første trailer til Robert Rodriguez og James Camerons "Alita: Battle Angel"

Robert Rodriguez sidder i instruktørstolen, mens James Cameron producerer denne japanske manga-adaption.

"Alita: Battle Angel" har været mange år under udvikling, hvor gigantinstruktøren James Cameron oprindeligt skulle instruere. Cameron har dog haft nok at se til i forhold til sine utallige "Avatar"-efterfølgere, hvilket resulterede i, at "Sin City"-instruktøren Robert Rodriguez i stedet overtog instruktørtjansen. James Cameron er fortsat med ombord som producer, og nu er første trailer klar til makkerparrets cyborgfortælling.

Fortællingen, der er baseret på en japansk mangaserie af samme navn fra 1990, foregår i en dystopisk fremtid, hvor en videnskabsmand finder en ødelagt cyborgkvinde med navnet Alita. Han bringer hende hjem og reparerer hende, men da Alita kommer til live igen, har hun ingen hukommelse. Hurtigt opdager hun dog, at hun besidder helt unikke kræfter, og pludselig må hun på en rejse for at finde ud af, hvem hun er – samtidigt med at dødelige magtudøvere jagter hende.

Oscar-vinderen Christoph Waltz ("Django Unchained") indtager rollen som videnskabsmanden Ido, mens den relativt ukendte skuespillerinde Rosa Salazar spiller Alita. Derudover kan blandt andet Jennifer Connelly, Jackie Earle Haley og Mahershala Ali ("Moonlight") ses på rollelisten.

"Alita: Battle Angel" er sat til dansk premiere 19. juli 2018.

Kommentarer

Første trailer til Robert Rodriguez og James Camerons "Alita: Battle Angel"

  • 0

    Skuffende

    Bobby Long 9-12-17 13:27

  • ★★★0

    Ser ringe ud. 

    Babo 9-12-17 13:54

  • ★★★★0

    Hmm. Jeg tænker, det foreløbig tyder på, at det kunne have gået meget, meget værre. :] 

    Riqon 9-12-17 13:55

  • ★★★0

    Det er godt nok nogle store øjne...

    Rasmus Drews 9-12-17 14:09

  • ★★★★★0

    Det er godt nok nogle store øjne...

    Det er så “hen” bedre kan se dig;-)

    T. Nielsen 9-12-17 14:13

  • ★★★★0

    Det er godt nok nogle store øjne...

    Så vidt jeg har læst mig til, er det i overensstemmelse med originalmaterialet.

    Bruno 9-12-17 14:15

  • ★★0

    Med Robert Rodriguez bag roret kan jeg ikke andet end forholde mig ret skeptisk. Der skal en helt særlig instruktør til at styre den slags VFX-arbejde.

    gi-jones 9-12-17 14:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen