Trailer: Første trailer til det historiske slavedrama "Emancipation" med Will Smith

På trods af alle kontroverserne om Smith bliver "Emancipation" spået gode chancer for at triumfere i næste års Oscar-ræs.

På grund af Will Smiths lussing til Chris Rock under årets opsigtsvækkende Oscar-show er det måske de færreste, der husker, at det for første gang nogensinde var en streaming-titel, som vandt Bedste film: det følelsesladede familiedrama "CODA".

Og allerede op til forårets Oscar-uddeling pegede flere eksperter på endnu en produktion fra Apples streaming-afdeling som næste års potentielle Oscar-sluger: det autentiske slavedrama "Emancipation" med førnævnte Smith i hovedrollen.

Men ovenpå lussingen – hvorefter Smith selv meldte sig ud af det amerikanske filmakademi og senere blev bandlyst fra at optræde under Oscar-uddelingen de næste ti år – så valgte Apple forståeligt nok at udskyde "Emancipation" på ubestemt tid.

Men selskabet føler åbenbart, at virakken omkring Smith er aftaget en del, for Apple har netop annonceret, at "Emancipation" mod forventning udkommer allerede i år, og den første trailer er også netop blevet lanceret og kan ses herunder.

Se også: Will Smith undskylder for Oscar-lussing i ny video

Vi skrev først om projektet for godt to år siden her på Moovy. "Emancipation" fortæller den sande historie om en slave i det sydlige USA, som blot var kendt som "Peter". Peter flygtede fra sine slaveejere og fik adskillige bevæbnede jægere på nakken, mens han kæmpede sig igennem Louisianas sumpe for at nå frem til det nordlige USA.

Da han nåede frem, sluttede han sig til nordstaternes hær, og da et fotografi af Peters piskede, arrede ryg blev trykt i en avis i 1864, skabte det overskrifter over hele verden. Først dér gik det for alvor op for mange amerikanere, hvor brutalt slaverne blev behandlet, og Frankrig stoppede med at købe bomuld fra USA's sydstater. Billedet fik desuden mange sorte til at tilslutte sig nordstaternes hær i den amerikanske borgerkrig. Billedet kan ses her.

"Emancipation" beskrives som en følelsesladet action-thriller, der skildrer Peters brave kamp for at undslippe sine bortførere. Peter brugte bl.a. løg til at maskere sin duft fra jægernes blodhunde, og han overlevede barfodet i 10 dage i Louisianas sumpe.

"Emancipation" er skrevet af Bill Collage ("Exodus: Gods and Kings") og instrueret af Antoine Fuqua ("Training Day"). Den udkommer i udvalgte biografer verden over i start-december, før den lander på Apple TV+ den 9. december.

Kommentarer

Første trailer til det historiske slavedrama "Emancipation" med Will Smith

  • ★★★★★1

    Damm det ser godt ud, visuelt har den klart en indentitet af sig selv, og hvis den dvælen nærmest lettere ved ikke om melankolske er korrekt ord, men der er et flow over det hele i klipningen som krybber ind under huden, som jeg virkelig godt kan li.

    Elwood 3-10-22 22:25

  • 0

    Damm det ser godt ud, visuelt har den klart en indentitet af sig selv, og hvis den dvælen nærmest lettere ved ikke om melankolske er korrekt ord, men der er et flow over det hele i klipningen som krybber ind under huden, som jeg virkelig godt kan li.

    Enig. Stemningen og alvoren kan føles. Fedt udlæg. Er spændt på at se om filmen kan holde intensiteten, og dramaet, i fuld spillefilmslængde.

    Daywalker 3-10-22 23:17

  • 0

    Det er sikkert en vigtig historie at fortælle.

    Jeg har dog fået et anstrengt forhold til Will Smith. Jeg skal derfor ikke se den, selvom den lyder interessant.

    Nickell 4-10-22 00:31

  • ★★★★0

    Det er sikkert en vigtig historie at fortælle.

    Jeg har dog fået et anstrengt forhold til Will Smith. Jeg skal derfor ikke se den, selvom den lyder interessant.

    Før eller efter Flad?

    Gasivodo 4-10-22 03:30

  • 0

    Der er ca. 0% chance for en Oscar næste år. Og godt for det. 

    Patriarch 4-10-22 08:03

  • ★★★★★0

    Der er ca. 0% chance for en Oscar næste år. Og godt for det. 

    Antoine Fuqua har ikke været relevant i Oscar-sammenhæng siden siden “Training Day”, og det er efterhånden 21 år siden.

    Kruse 4-10-22 09:32

  • 0

    Ikke noget jeg skal se med Will Smith på rollelisten.

    Johnny42 4-10-22 12:13

  • 1

    Vil gerne indrømme, at jeg har det ambivalent med at se film med Will Smith på rollelisten, efter det som skete til Oscar showet. Det blev håndteret elendigt under og efter, af alle (minus Chris Rock), men absolut af familien Smith.. Har derfor heller ikke fået set "King Richard", og tvivler på jeg kommer til det foreløbig. 

    Will Smiths undskyldningsvideo lidt tid tilbage, var også noget værre sjask... Men det har Chris Rock vist også udtalt sig om, i lidt andre vendinger. 

    Så selvom historien her lyder fantastisk, er jeg godt nok tvivlsom ift. at trykke play. 

    Gladiator 4-10-22 13:09

  • 0

    Der er ca. 0% chance for en Oscar næste år. Og godt for det. 

    Er der overhovedet nogen prestige i at vinde en oscar mere? - Udover hvis du arbejder i industrien.

    Billedesiden ser interessant ud. Jeg er dog ret sikkert på, at tonen udelukkende er skræddersyet til traileren. Den bliver utvivlsomt kvalmende sentimental og politisk moraliserende. Jeg er dog på, hvis Trump dukker op som skurk.

    Bobby Long 4-10-22 14:42

  • 0

    Antoine Fuqua har ikke været relevant i Oscar-sammenhæng siden siden “Training Day”, og det er efterhånden 21 år siden.

    Jeg læste det lige hurtigt nok. Jeg læste det som at Smith blev spået mulighed for Oscar. Dét kommer ikke til at ske. Filmen kan sagtens få. 

    Patriarch 6-10-22 14:02

  • ★★★★★0

    Jeg læste det lige hurtigt nok. Jeg læste det som at Smith blev spået mulighed for Oscar. Dét kommer ikke til at ske. Filmen kan sagtens få. 

    Havde det været været en anden instruktør bag filmen, så kunne jeg bedre tro på Oscar-chancer for Will Smith, men Antoine Fuqua har ikke lavet noget interessant siden “Training Day”.

    Kruse 6-10-22 17:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen