Trailer: Første trailer til sci-fi-actionfilmen "Outside the Wire" med Anthony Mackie og Pilou Asbæk

Fremtidsfilmen fra Netflix lover hårdtslående action med Anthony "The Falcon" Mackie.

Netflix har nu udgivet det første kig på actionfilmen "Outside the Wire", der har bl.a. "Avengers"-stjernen Anthony Mackie på rollelisten. Du kan se teaser-traileren til filmen nedenfor.

"Outside the Wire" foregår i fremtiden, hvor dronepiloten Harp sendes på opgave i en katastrofeplaget krigszone. Her kommer han til at tjene under officeren Leo, der viser sig at være en avanceret androide, og sammen får makkerparret som mission at lokalisere et dommedagsvåben, inden de lokale oprørere i området får fingre i det.

Se også: Nye trailers til Marvel-serierne "Loki", "WandaVision", "What If..." og "The Falcon and the Winter Soldier"

Unge Damson Idris ("Snowfall", "Sidste stop") har rollen som Harp, mens Mackie spiller androideofficeren Leo. Derudover optræder danske Pilou Asbæk, engelske Emily Beecham ("Little Joe") og "House of Cards"-stjernen Michael Kelly ligeledes i filmen.

Bag kameraet på projektet står den svenske instruktør Mikael Håfström, der tidligere har begået film som "Ondskab", "1408" og "Escape Plan".

"Outside the Wire" udgives på Netflix 15. januar.

Kommentarer

Første trailer til sci-fi-actionfilmen "Outside the Wire" med Anthony Mackie og Pilou Asbæk

  • 2

    Ser da helt ok ud :)

    Ronni Pedersen17-12-20 20:58

  • ★★★★★2

    Kunne ikke lade være med at bemærke nyhedsbilledet, og Pilou Asbæk's karakters gesture med fingrene, tror allerede jeg ved hvad slags karakter han spiller, kan self. også være hel ude af context.

    Men ja 2020 lærte mig en anden betydning af OK tegnet.

    Med alt det sagt, fedt at se Anthony Mackie komme lidt væk fra Marvel også og prøvet nye ting af, selv om jeg nu ser frem til at se ham hænge ud med The Winter Soldier.

    Elwood17-12-20 22:23

  • ★★★0

    Med alt det sagt, fedt at se Anthony Mackie komme lidt væk fra Marvel også og prøvet nye ting af, selv om jeg nu ser frem til at se ham hænge ud med The Winter Soldier.


    Ditto....

    Gormanden18-12-20 07:35

  • ★★★★★★0

    Endnu en god grund til at jeg gentegner mit Netflix abonnement, lige nu.

    Wayne18-12-20 09:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen