Trailer: Første trailer til spionfilmen "The King's Man"

Den nye "Kingsman"-prequel vil afsløre de hemmelige gentleman-spioners oprindelse.

Nu får vi snart historien om, hvordan den superhemmelige organisation af spioner blev skabt – længe inden begivenhederne i "Kingsman: The Secret Service" og "Kingsman: The Golden Circle" med Taron Egerton og Colin Firth i hovedrollerne som hhv. Eggsy og dennes mentor, Harry Hart.

I "The King's Man" må en enkelt mand tage kampen op mod en forsamling af nogle af klodens mest gemene tyranner og stoppe dem, inden de starter en altødelæggende krig, der truer med at udslette millioner af mennesker. 

Matthew Vaughn, der stod bag kameraet på de første to "Kingsman"-film, vender tilbage i instruktørstolen, og på rollelisten finder vi denne gang navne som Ralph Fiennes, Aaron Taylor-Johnson, Gemma Aterton, Tom Hollander, Charles Dance og Stanley Tucci.

"The King's Man" rammer de danske biografer 13. februar næste år.

Kommentarer

Første trailer til spionfilmen "The King's Man"

  • 0

    Djimon Hounsou! 

    Nickell16-07-19 17:49

  • 0

    Ser ikke så tosset ud. Sådan tilbage-til-rødderne agtigt. Det kunne ikke just siges om 2'eren "The Golden Circle", der var decideret dårlig :( 

    Ronni Pedersen17-07-19 00:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen