Direct to Netflix.
Ligner jo alle de andre katastrofefilm.

Trailer: Gerard Butler flygter til Grønland for at undgå kæmpe kometer i eksplosiv "Greenland"-trailer
Grønland er menneskehedens sidste skanse i den actionfyldte katastrofefilm.
Man skulle næsten tro, at skotske Gerard Butler engang kørte over en sort kat, der gemte sig under en stige, før han tørnede lige igennem facaden på en stor spejlbutik.
Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at Butler igennem karrieren er kommet i karambolage med så mange grumme væsner eller naturkræfter – fra talrige vilde monstre i "300" og "Gods of Egypt" over ildspyende drager i "Reign of Fire" og "Sådan træner du din drage"-filmene til et apokalyptisk stormvejr i "Geostorm".
Lidt i samme dur som sidstnævnte er den kommende katastrofefilm "Greenland", hvor meteoren "Clarke" går i stykker i Jordens atmosfære, hvorefter en hulens masse mindre, men stadig dødsensfarlige meteorer smadrer storbyer over hele kloden.
Gerard Butler spiller en familiefar, der forsøger at få sin kone og sin søn i sikkerhed i en militærbunker i Grønland.
Ud over Butler medvirker bl.a. Morena Baccarin ("Deadpool 2") og Scott Glenn ("Ondskabens øjne").
"Greenland" udkommer i de danske biografer den 27. august.