Trailer: Glen Powell løber for livet i første tempofyldte trailer til Edgar Wrights "The Running Man"-remake

Manden bag "Hot Fuzz" og "Shaun of the Dead" giver os en film, der tydeligvis er langt mere seriøs end originalen med Arnold Schwarzenegger.

En filmatisering af Stephen Kings "The Running Man" har længe været et drømmeprojekt for den 51-årige engelske filmmager Edgar Wright, som har skønne, stilfulde genrefilm som "Hot Fuzz", "Shaun of the Dead", "Baby Driver" og "Scott Pilgrim vs. the World" på CV'et.

For fire år siden blev Wrights "The Running Man" officielt annonceret, og nu har vi så fået den første trailer til det futuristiske actionbrag, som ret beset ikke er et remake af filmen fra 1987, men snarere en mere tro filmatisering af Kings oprindelige kildemateriale.

"Top Gun: Maverick"-stjernen Glen Powell skal løfte arven efter selveste Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som Ben Richards – en hårdt prøvet far i fremtidens USA, der siger ja til at medvirke i et dødsensfarligt realityshow i håbet om at score nogle tiltrængte kontanter til familien.

Richards har nu 30 dage til at overleve, mens alverdens potentielle mordere jager ham. På den måde afviger "The Running Man" fra Schwarzenegger-filmen, hvor Richards var en højt dekoreret soldat, som blev tvunget til at deltage i tv-showet "The Running Man" og overleve alskens farlige prøvelser på meget kortere tid.

Læs også: Michael Cera er ivrig efter at lave en "Scott Pilgrim vs. the World 2"

Ud over Powell byder det stjernespækkede cast på navne som Katy O'Brian ("The Mandalorian"), Josh Brolin ("Dune"), Lee Pace ("The Fall"), Colman Domingo ("Sing Sing"), William H. Macy ("Jurassic Park III") og Michael Cera ("Arrested Development"), som altså genforenes med Wright 15 år efter "Scott Pilgrim vs. the World".

Wright har selv skrevet manuskriptet sammen med Michael Bacall ("21 Jump Street"), og "The Running Man" anno 2025 løber ind i de danske biografsale den 6. november. Se den omtalte trailer her:

Kommentarer

Glen Powell løber for livet i første tempofyldte trailer til Edgar Wrights "The Running Man"-remake

  • ★★★★★0

    Damm det ser underholdende ud, ekstrem veloplagt Powell, og Colman Domingo som værten. Teamup med Cera og Powell.

    For dælen jeg glæder mig.

    Elwood 1-07-25 15:46

  • ★★★★1

    Den skal ses når den udkommer på 4K UHD BD...

    Tror jeg vil gense originalen i aften, på 4K UHD BD 

    Ryder666 1-07-25 16:01

  • ★★★★★★0

    Ser sgu fed ud. Masser af action. Og minimalt hjerne. Så passer den godt til den gamle her :D 

    davenport 1-07-25 16:14

  • 0

    Hvad menes der? Arnold versionen er da totalt seriøs:)

    Jamison 1-07-25 16:30

  • ★★★★1

    Damm det ser underholdende ud, ekstrem veloplagt Powell, og Colman Domingo som værten. Teamup med Cera og Powell.

    For dælen jeg glæder mig.

    Powell, plejer altid at være veloplagt....han leverer f.eks også en solid præstation i Hit Man. Første gang jeg så Hit Man, kunne jeg ikke lige huske, hvor jeg havde set ham før, men kom så i tanke om at det var i Top Gun Maverick, hvor han også gør det godt.

    Klart en af mine nyopdagede favoritskuespillere...

    Ryder666 1-07-25 17:02

  • ★★★★★0

    Hvad menes der? Arnold versionen er da totalt seriøs:)

    Det tænkte jeg også :)

    Denne virker nærmere mindre seriøs med mere comic relief.

    chandler75 1-07-25 19:35

  • ★★★★★1

    Powell, plejer altid at være veloplagt....han leverer f.eks også en solid præstation i Hit Man. Første gang jeg så Hit Man, kunne jeg ikke lige huske, hvor jeg havde set ham før, men kom så i tanke om at det var i Top Gun Maverick, hvor han også gør det godt.

    Klart en af mine nyopdagede favoritskuespillere...

    Derfor kan man sagtens sige det igen, i stedet for jeg blot tager ting som en selvfølge :)


    Elwood 2-07-25 02:37

  • 0

    Hvad pokker, den ser jo faktisk god ud!

    Moog 2-07-25 09:26

  • ★★★★1

    Derfor kan man sagtens sige det igen, i stedet for jeg blot tager ting som en selvfølge :)


    Enig, han er altid nævneværdig...det var også ment som en slags bemærkning :-)

    Ryder666 2-07-25 11:01

  • ★★★★★1

    Hvad menes der? Arnold versionen er da totalt seriøs:)

    Det tænkte jeg også :)

    Denne virker nærmere mindre seriøs med mere comic relief.

    Ja, jeg er helt enig. Jeg kan heller ikke følge, at den nye udgave af "The Running Man" skulle være mere seriøs. Det fremstår den i hvert fald ikke som, når man ser traileren, hvor flere af de typiske Edgar Wright humoristiske elementer tydeligt kommer til syne, så filmen fremstår mere let og munter i sit udtryk. 

    Den gamle film med Schwarzenegger tog skam sit univers og sine karakterer seriøst og var mange steder mørk/dyster og grum i sit udtryk på trods af sine humoristiske øjeblikke, der dog mest af alt bestod af en harsk og krads satire og ironi ala den man også kunne finde i Paul Verhoevens film. 

    NightHawk 2-07-25 11:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen