Trailer: Grumme dæmon-hunde slippes løs i ny "Ghostbusters: Afterlife"-trailer

Hmm... de ser bekendte ud.

En ny trailer for den kommende "Ghostbusters: Afterlife" har set dagen lys, og der dukker et gamle gamle kendinge op.

"Ghostbusters: Afterlife" samler tråden op fra de to oprindelige "Ghostbusters"-film. I filmen ankommer en single mor og hendes to børn til en lille by, hvor de opdager en forbindelse mellem de originale ghostbusters og deres bedstefars hemmelige arv, som han efterlod. 

Læs også: Bill Murray: Den nye "Ghostbusters"-film er i samme ånd som den første film

I den seneste trailer slippes en allerhelvedes masse spøgelser løs i en lille amerikansk by. Et par af spøgelserne ligner minsandten de selvsamme terrorhunde, som dukkede op i den allerførste "Ghostbusters".

Det er dog ikke de eneste gamle kendinge, der dukker op igen. I hvert fald ved vi, at både Bill Murray, Dan Aykroyd, Ernie Hudson og Sigourney Weaver vender tilbage.

"Ghostbusters: Afterlife" får dansk premiere 11. november i år. Seneste trailer kan ses her:

Kommentarer

Grumme dæmon-hunde slippes løs i ny "Ghostbusters: Afterlife"-trailer

  • ★★0

    Kan ikke helt hidse mig op over denne, håber dog jeg bliver positivt overrasket

    Gormanden19-10-21 17:02

  • 1

    Jeg er træt af tendensen med børn, som ganske urealistisk skal redde de voksnes verden. Jeg refererer til Pacific Rim 2, men jeg har set det flere steder, hvor jeg har glemt titlerne.

    Det er sku lige så slemt, som når de går feminist-vejen i remakes, blandt andet med den sidste Ghostbusters-film og Oceans. 

    Nickell19-10-21 22:27

  • 0

    Er det bare mig, eller er mange af scenerne så mørke at der ikke kan ses en bjælde af hvad der foregår? :( 
    Men ellers kan jeg godt se der er forsøgt med at genfinde humoren og charmen fra de første par film.

    Ronni Pedersen23-10-21 12:45

  • ★★★★0

    Det ser bare mere og mere lovende ud. De fire unger ser ud til at have god kemi med hinanden og udgør et cool team. Og så ser det også ud til, at Paul Rudd bliver en fest at overværre. :) 

    NightHawk24-10-21 12:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen