Trailer: Hellboy er tilbage i første vilde trailer

"The Descent"-bagmanden Neil Marshall styrer tøjlerne.

Hellboy vender tilbage i en ny filmfortolkning af Mike Mignola-tegneserien af samme navn, der visker tavlen ren og derfor ikke har nogen forbindelse til de to filmatiseringer, som Guillermo del Toro gav os i 2004 og 2008. Første trailer til den nye film kan ses herunder.

Ron Perlman spillede dengang den blodrøde helvedesknægt, mens man i den nye fortælling har gaflet David Harbour, der er kendt som politichefen Hopper i "Stranger Things".

Rollelisten til det kommende reboot tæller desuden actionstjernen Milla Jovovich, Ian McShane ("Deadwood"), Sasha Lane ("American Honey"), Daniel Dae Kim ("Lost") og Sophie Okonedo ("Hotel Rwanda"). "The Descent"-bagmanden Neil Marshall styrer tøjlerne på historien om dæmonen med et hjerte af guld.

Kommentarer

Hellboy er tilbage i første vilde trailer

  • ★★★★0

    Skulle være, modsat Del Toros, hård R rated film. Ser egentlig spas ud og tror Niel Marshall kan bringe lidt sorthumoristisk humor a la Dog Soldier ind i den. Den vil jeg sgu umiddelbart gerne se. Han skylder en god film. 

    Babo20-12-18 20:41

  • ★★★★★★0

    Jeg har egentlig ikke haft nogle forventninger til en ny Hellboy film. Men den ser overraskende frisk ud.

    T. Nielsen20-12-18 20:49

  • 0

    Synes også den ser ud til at blive underholdende. Det irriterer mig dog lidt, at han prøver at lyde som Ron Pearlman. Sådan plejer David Harbour altså ikke at lyde.

    Nagash21-12-18 01:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen