Trailer: Hugh Grant er bedstefar-ond i "Heretic"
Den charmerende "Love Actually"-stjerne er en kættersk grusom i kommende A24-thriller.
Typisk forbindes Hugh Grant med romantiske komedier som "Fire bryllupper og en begravelse", "Bridget Jones' dagbog" og "Notting Hill". Det er dog hændt mere end et par gange, at den rutinerende brite har kastet sig over andre typer rolle, såsom i børnefilmen "Paddington 2".
"Heretic" fra hipster-selskabet A24 er i den mere grumme boldgade.
LÆS OGSÅ: A24 og Darren Aronofsky laver biopic om Elon Musk
I "Heretic" er står to unge mormon-missionærer (Sophie Turner og Chloe East) overfor deres livs prøvelse, da de en dag banker på den forkerte dør. Bag den venter den mystiske Mr. Reed (Grant), som ubarmhjertigt trækker dem ind i et intenst psykologisk spil, hvor deres tro bliver sat på en brutal prøve.
Manuskriptforfatter- og instruktørduoen Scott Beck og Bryan Woods står bag "Heretic". De er mest kendt for at have skrevet "A Quiet Place" og "A Quiet Place 2" sammen med John Krasinski.
Den seneste film duoen har instrueret sammen er science fiction-filmen "65" med Adam Driver i hovedrollen.
"Heretic" får dansk biografpremiere den 21. november og vises to uger før på årets Blodig Weekend filmfestival.
Se traileren til "Heretic" herunder: