Trailer: Intens trailer til Ryan Reynolds og Jake Gyllenhaals sci-fi-thriller "Life"

Sony Pictures har frigivet den første trailer til deres kommende sci-fi-thriller "Life". Filmen forener Ryan Reynolds og Jake Gyllenhaal, som spiller et par astronauter, der er del af et team, der opdager liv på Mars. Det viser sig, at denne form for liv tvinger dem ind i en situation, hvor de må kæmpe for deres liv.

Den svenske instruktør Daniel Espinosa ("Child 44", "Safe House") er bag kameraet, og manuskriptet kommer fra "Deadpool"-forfatterne Paul Wernick og Rhett Reese. Projektet har været i stand til at tiltrække nogle store navne med folk som Jake Gyllenhaal, selveste Deadpool, Ryan Reynolds, og "Mission: Impossible - Rogue Nation"-stjernen Rebecca Ferguson som filmens kvindelige hovedrolle.

Filmen fortæller historien om seks besætningsmedlemmer på Den Internationale Rumstation, der er på forkant med en af de vigtigste opdagelser i menneskets historie: de første beviser for udenjordisk liv på Mars. Som besætningen begynder at foretage målinger, ender deres metoder med at have utilsigtede konsekvenser, og livsformen viser sig at være mere intelligent, end nogen nogensinde havde forventet.

"Life" har premiere i maj 2017. Traileren kan ses herunder:

Kommentarer

Intens trailer til Ryan Reynolds og Jake Gyllenhaals sci-fi-thriller "Life"

  • 0

    "Gravity" møder "Alien" møder "The Thing" møder "The Abyss" og møder til sidst (desværre) instruktøren af meget middelmådige ting som "Child 44" og "Safe House".

    På plussiden finder man manuskriptduoen bag "Deadpool", den lidt overvurderede "Zombieland" og den imod alle odds ikke helt håbløse "G.I. Joe: Retaliation", imens Jake Gyllenhaal og Rebecca Ferguson ser fine ud.

    Laudable31-10-16 13:29

  • 0

    Wow, denne film kommer godt nok ud af det blå for mit vedkommende - har intet hørt om den før nu. Som Laudable skriver, så rammer traileren stemningen fra mange af de helt store sci-fi kult-klassikere, så jeg er uden tvivl tændt!  

    Kaversmed31-10-16 16:00

  • 0

    Jeg kom til at tænke på filmen Red Planet:

    youtu.be/IpF691nGMW8

    misuma31-10-16 16:20

  • ★★★0

    Jeg kom til at tænke på filmen Red Planet:

    youtu.be/IpF691nGMW8

    Hvorfor er den så ring' endda?

    Vi taler om denne: www.imdb.com/title/tt0199753/ Altså: Red Planet(2000), ing'?

    WOW! Youtube nu ≥ IMDB mht. film-link's!?! UHA! Gammel på nettet, blevet jeg er;-D(Yoda tale)

    EDIT: ..så jeg lige, et glimt af Kaptajn Kaneda fra Sunshine(2007)? Eller snarere: "WHAT DID I SEE?" :-D 

    Gasivodo 1-11-16 03:08

  • 1

    GAS - jeg siger det her med al respekt, men dine indlæg giver meget sjældent mening. 

    WOW! Youtube nu ≥ IMDB mht. film-link's!?! UHA! Gammel på nettet, blevet jeg er;-D(Yoda tale)

    Hvad er problemet med at linke til en trailer på YouTube? Det var da også det første sted jeg ville lede, hvis jeg skulle finde en gammel trailer. Og hvorfor den omvendte ordstilling? Ja, du nævner selv at det er Yoda tale, men HVORFOR!? Havde det her været en tråd om Star Wars var du lovligt undskyldt, men hvorfor er det relevant (eller sjovt?) at lave Yoda ordstilling i en tråd, der omhandler alt andet end Star Wars!? xD

    Kaversmed 1-11-16 20:25

  • 0

    Hmm, ja. Den kom da lige ud af ingenting. Havde sgu aldrig hørt om den før. Men ser fin ud. Jeg frygter bare lidt, at traileren fremstiller den som intelligent sci-fi, men ender med at bliver overforklarende og til tider fordummende, men bare lever på nogle rigtig store Hollywood navne.

    Gasivodo - Du giver absolut ingen mening. Du skriver i din egen indforståede humor som ingen andre fatter :P

    Nagash 1-11-16 20:39

  • ★★★★0

    Jeg er hooked. Men "min erfaring" siger mig, at jeg aner en shitstorm over idioten, som sætter sin finger hen til "life bakterien" :)

    Bruce 2-11-16 09:04

  • 0

    #Bruce - Det er omtrent lige som dumt, som at sætte sit fede fjæs henover et æg fra en fremmed race, der lige har åbnet sig :D

    Nagash 2-11-16 18:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen