Trailer: John Cena er USA’s præsident, og Idris Elba er den britiske premierminister i actionkomedien "Heads of State"

Instruktøren bag "Nobody" står bag Hollywoods nyeste bud på et actionbrag, hvor den amerikanske præsident hellere vil redde verden end afkræve den tariffer.

Det er pudsigt nok blot få uger siden, at Amazon Studios gav os et actionbrag om en fiktiv amerikansk præsident, der allierer sig med andre verdensledere i kampen mod et slæng stygge terrorister:

Se også: Bag om thrilleren "G20" med tv-stjernen Ramón Rodríguez og den Oscar-nominerede producer Andrew Lazar

Men i modsætning til "G20" lægger Amazons "Heads of State" tydeligvis stor vægt på humor. Det fremgår af den tempofyldte trailer, som kan ses herunder.

Storbritanniens premierminister (Idris Elba) og USA's præsident (John Cena) har et offentligt rivaliserende forhold, der sætter deres landes alliance på spil.

Men da de bliver mål for en magtfuld fjende, tvinges de til at stole på hinanden, da de bliver kastet ud i en hæsblæsende, international flugt. Sammen med Noel, en skarp MI6-agent (Priyanka Chopra Jonas), må de afsløre og stoppe en sammensværgelse, der truer den frie verden.

Ud over Elba, Cena og Jonas medvirker bl.a. Jack Quaid i "Heads of State", som er instrueret af russiske Ilya Naishuller, der bl.a. har lavet "Nobody" og den videospilsagtige "Hardcore" fra 2016, som Moovy TV i sin tid interviewede filmmageren om:

Se også: Moovy TV møder "Hardcore"-instruktør!

Manuskriptet er i øvrigt skrevet af bl.a. makkerparret André Nemec og Josh Appelbaum, som har erfaring inden for genren i form af "Mission: Impossible - Ghost Protocol", som de skrev.

Elba, Cena og "Heads of State" styrter ned på Prime Video den 2. juli, og den omtalte trailer kan ses her:

Kommentarer

John Cena er USA’s præsident, og Idris Elba er den britiske premierminister i actionkomedien "Heads of State"

  • ★★★★★1

    Ser meget run of the mill agtig ud, men Idris Elba og John Cena er et godt teamup, så det klart derfor jeg vil se den.

    Elwood12-05-25 14:02

  • ★★★★★★2

    John Cena som USA præsident!

    Det er skræmmende at virkeligheden er langt værre.

    Wayne12-05-25 17:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen