Trailer: Jonathan Majors og Michael B. Jordan udveksler stød i ny "Creed III"-trailer

De to Marvel-stjerner holder ikke igen i Rocky-sagaens nyeste kapitel.

Michael B. Jordan uddelte adskillige knytnæver i "Black Panther", mens alt tyder på, at Jonathan Majors tæsker Ant-Man sønder og sammen i denne uges "Ant-Man and the Wasp: Quantumania".

Og om få uger tørner d'herrer sammen i boksedramaet "Creed III", som samtidigt er "Rocky"-franchisens niende film, om end Sylvester Stallone ikke dukker op i denne ombæring.

Og under nattens Superbowl fik vi en ny intens trailer til det hårdtslående sportsdrama, som kan ses herunder.

Læs også: Sylvester Stallone arbejder på nye versioner af "Rocky V" og "Rocky Balboa"

Den 36-årige Michael B. Jordan debuterer som filminstruktør på "Creed III", hvori han nok en gang spiller boksekometen Adonis foran kameraet.

I "Creed III" tørner Adonis sammen med en gammel barndomsven, Damian, som tilfældigvis også er en sejlivet kriger i bokseringen. Damian spilles af Jonathan Majors, mens Tessa Thompson vender tilbage som Adonis' bedre halvdel, musikeren Bianca.

 "Creed III" træder ind i biografringen den 2. marts 2023, og traileren kan ses her:

Kommentarer

Jonathan Majors og Michael B. Jordan udveksler stød i ny "Creed III"-trailer

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen