Trailer: Klodserne samles i første trailer til "LEGO filmen 2"

Fem år efter at Taco Tirsdag lagde civilisationen i ruiner, vender Emmet og co. tilbage!

Alt er ikke superduper!

Opfølgeren til "LEGO filmen - Et klodset eventy" fra 2014 udspiller sig i et "Mad Max"-agtigt wasteland, hvor Bricksburg langsomt er ved at opbygge sig selv efter Duploklodsernes angreb under Taco Tirsdag. 

Nu truer en ny fjende, nemlig en invasion fra rummet, som er i stand til at ødelægge ting, hurtigere end legoklodserne kan samles igen, og det er igen op til Graffititøsen og Emmet – som stadig lever i lalleglad fornægtelse – at samle tropperne og få styr på klodserne igen.

"LEGO filmen 2" får premiere til næste år, og Chris Pratt samt Elizabeth Banks er endnu en gang stemmerne bag henholdsvis Emmet og Wyldstyle/Graffititøsen. Ligeledes vender Will Arnett tilbage i rollen som Lego Batman.

Første trailer er klar og kan ses lige her:

Kommentarer

Klodserne samles i første trailer til "LEGO filmen 2"

  • ★★★★★0

    Instruktøren er dælme noget af et sats, med hans bagkatalog. Der var da enkelte ting jeg grinede af, men har nu mere tiltro til Wreck it Ralhp 2 lige pt. Men må vente og se, kan jo være den nye Lego film overrasker.

    Elwood 6-06-18 22:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen