Trailer: Kom i tidlig julestemning med den gakkede trailer til "The Lego Star Wars Holiday Special"

Rey finder nøglen til galaksens fortid og støder på ikoniske helte og skurke fra hele "Star Wars"-sagaen i det nye intergalaktiske eventyr.

"The Lego Star Wars Holiday Special" finder sted efter begivenhederne i "Star Wars: The Rise of Skywalker" og byder på gensyn med figurer som Rey, Finn, Poe, Lando Calrissian, Chewbacca og BB-8.

Den unge Jedi-ridder Rey er på en mission for at få en dybere forståelse af Kraften, da hun ved et mystisk Jedi-tempel pludselig finder nøglen til galaksens fortid. Vores heltinde krydser dermed en alternativ tidslinje og støder nu på gamle "Star Wars"-legender som Luke Skywalker, Darth Vader, Yoda, Obi-Wan Kenobi, Kejser Palpatine og mange andre ikoniske karakterer fra hele Skywalker-sagaen.

Spørgsmålet er nu, om Rey vil være i stand til at nå tilbage til fejringen af den såkaldte Life Day på wookiernes hjemplanet, Kashyyyk, i tide.

Du kan opleve alle herlighederne på klo(d)s hold, når "The Lego Star Wars Holiday Special" lander på Disney+ den 17. november. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Kom i tidlig julestemning med den gakkede trailer til "The Lego Star Wars Holiday Special"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen