Trailer: Legesyg trailer til "Playmobil Filmen" er klar

Nyt eventyr baseret på det elskede legetøj.

Nordisk Film har offentliggjort traileren til den nye animationsfilm "Playmobil Filmen", der får premiere 14. november og har stemmer af bl.a. Johannes Lassen, Magnus Millang, Anna David, Johan Olsen, Henrik Koefod, Pelle Emil Hebsgaard, Mikkel Boe Følsgaard, Stephanie Fisker og Annemette Voss.

I filmen tager den unge Marla på eventyr, da hendes lillebror Charlie forsvinder ind i en magisk, animeret Playmobil-verden. I sin søgen efter Charlie besøger Marla nye verdener og får nye, mærkværdige og heroiske venner. Marla møder blandt andet den foodtruck-kørende krejler, Del, den karismatiske, hemmelige agent Rex Dasher, en hjertevarm og excentrisk robot, en ekstravagant, fe-gudmor samt den magtsyge Kejser Maximus. Gennem dette eventyr lærer Marla og Charlie, at man kan opnå alt, hvis bare man tror på sig selv!

For filmens instruktør, Lino DiSalvo, gav arbejdet med filmen anledning til at huske tilbage på, hvordan han som barn plejede at lege med sit yndlingslegetøj. Til Nordisk Film fortæller han: "Jeg fik inspirationen til at lave filmen, da jeg besøgte mit barndomshjem og fandt noget af mit gamle legetøj. Jeg huskede tilbage på, hvor glad jeg var for at lege med legetøjet og forsvinde ind i min egen verden og fortællinger."

Traileren kan ses nedenunder:

Kommentarer

Legesyg trailer til "Playmobil Filmen" er klar

  • ★★★★0

    Gennem dette hæsblæsende eventyr lærer Marla og Charlie, at man kan opnå alt, hvis bare man tror på sig selv!

    ... 

    Riqon 4-09-19 11:44

  • 0

    Er dette en pressemeddelse lagt ud som en nyhed? 

    jacob_uno 4-09-19 12:27

  • ★★★★0

    Er dette en pressemeddelse lagt ud som en nyhed? 

    Næppe. 

    Riqon 4-09-19 13:39

  • ★★★0

    Er dette en pressemeddelse lagt ud som en nyhed? 

    Det er en nyhed baseret på en pressemeddelelse, men det er gået lidt hurtigt med at få den på (min skyld). Den er nu rettet lidt til.

    Rasmus Drews 4-09-19 13:52

  • 0

    Den ser frygtelig ud. 

    FoZ 5-09-19 23:34

  • 0

    Endnu en "du skal bare tro på dig selv" film?  :(

    Ronni Pedersen 8-09-19 21:30

  • ★★0

    Endnu en "du skal bare tro på dig selv" film?  :(

    Det er man sgu også nød til hvis man vil se den her film.

    MOVIE1000 8-09-19 21:35

  • ★★★★0

    Endnu en "du skal bare tro på dig selv" film?  :(

    Så kan man opnå alt. 

    Riqon 8-09-19 21:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen