Trailer: Lucasfilm løfter sløret for nyt Star Wars-bogprojekt: "The High Republic"

Selvom der ikke lige er en ny "Star Wars"-film lige rundt om hjørnet, kan vi stadig godt glæde os.

Selvom vi endnu ikke har adgang til Disney+ herhjemme og derfor stadig har "The Mandalorian" til gode, er kilden med historier fra "Star Wars"-universet langt fra udtømt.

Lucasfilm har netop løftet sløret for en helt ny fortælling i universet i form af en række bøger og tegneserier, og denne gang skal vi endnu længere tilbage i tiden i en fjern fjern galakse. "The High Republic" vil udspille sig 200 år før handlingen i "Star Wars Episode I: Den usynlige fjende" i en tid, hvor Jedi-ordenen var på sit højeste.

Serien vil i sig selv byde på helt nye karakterer og fortællinger og vil brede sig over flere bøger og tegneserier, både for børn, unge... og alle os andre.

De første udgivelser forventes at være klar i august 2020, hvor Star Wars Celebration afholdes i Anaheim, USA.

Lucasfilm har offentliggjort en herlig appetitvækker af en trailer, hvor hele herligheden præsenteres. Den kan ses lige her:

Kommentarer

Lucasfilm løfter sløret for nyt Star Wars-bogprojekt: "The High Republic"

  • 0

    Namme namme. Det virker lidt som om at det skal være det næste store Star Wars franchise hop, og at de har kigget godt efter hvad MCU har gjort.

    T'hain25-02-20 16:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen