Trailer: Magisk og fortryllende trailer til Harry Potter-videospillet "Hogwarts Legacy"

Eventyret bliver et såkaldt open world-rollespil, hvor man som spiller er elev på den sagnomspundne troldmandsskole Hogwarts.

Så er der godt nyt til fans af Harry Potter-franchisen, der ud over J.K Rowlings succesrige romaner også tæller den særdeles populære filmserie med Daniel Radcliffe i hovedrollen som den unge, legendariske troldmand.

Nu kan du nemlig snart selv svinge tryllestaven i Rowlings fantasifulde univers i et kommende videospil med titlen "Hogwarts Legacy". Her er man som spiller en elev på Hogwarts i slutningen af 1800-tallet – længe før begivenhederne i "Harry Potter"- og "Fantastic Beasts"-fortællingerne.

Læs også: "Fantastic Beasts"-skuespiller: Filmene bygger op til en kæmpe krig

Eleven kommer i besiddelse af en stor hemmelighed, der truer med at smadre troldmandsverdenen, som vi kender den. Det er nu op til spilleren at beslutte, hvorvidt man vil bruge hemmeligheden i det gode eller ondes tjeneste, når eventyret udfolder sig i og omkring den fascinerende troldmandsskole.

Spilleren får selv mulighed for at styre historien gennem sin karakters valg i open world-rollespillet, der selvsagt byder på masser af mytiske væsner, eliksirer, mystik og magi, når spilleren slippes løs i det enorme univers. 

"Hogwarts Legacy" udkommer efter planen omkring juletid i 2021 til den næste generation af spilkonsoller, der tæller PlayStation 5 og Xbox Series X. Spillet lanceres dog også til PlayStation 4, Xbox One og PC.

Spiltraileren kan ses her:

Kommentarer

Magisk og fortryllende trailer til Harry Potter-videospillet "Hogwarts Legacy"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen