Trailer: Magisk trailer til "Skønheden og udyret" med Emma Watson

Det ser ud til, at Disney har endnu et stort hit på deres hænder med den nyeste animerede-til-live-action-fim. Beslutningen om at lave studiets klassiske og elskede animationsfilm til live-action-produktioner har hidtil været en succes takket være positiv kritisk modtagelse og sunde tal på bundlinjen. "Skønheden og Udyret" ser ud til at fortsætte denne nye tradition.

"Skønheden og Udyret" handler om den smukke og selvstændige unge kvinde Belle, der bliver taget til fange af et udyr i hans slot. Trods hendes frygt bliver hun venner med slottets fortryllede personale og lærer at se ud over udyrets hæslige ydre

Emma Watson indtager hovedrollen som skønheden Belle og Dan Stevens som Udyret. Luke Evans er Gaston, Josh Gad Gastons sidekick Le Fou, Kevin Kline faren Maurice, Gugu Mbatha-Raw fjerkosten Plumette og Emma Thompson tekanden fru Potts. Filmen er instrueret af Bill Condon ("Dreamgirls") og har premiere 16. marts.

Dette virker til at være en sand hyldest til den animerede film, og i denne trailer ser det ud til, at "Skønheden og Udyret" rammer alle de rigtige toner og giver nok nostalgi, så både ældre og yngre generationer kan nyde den. Der er en masse genkendelige scener i traileren, som giver en velkendt nostalgisk følelse. Bedøm selv:

Kommentarer

Magisk trailer til "Skønheden og udyret" med Emma Watson

  • ★★★★0

    Glæder mig faktisk en hel del til den her - og endnu mere nu. Det ligner, at det er et godt og klassisk eventyr, der ikke er for barnagtig, men hvor større børn stadig kan være med.

    Guldager14-11-16 21:57

  • ★★★★1

    Den film har jeg vist nok allerede set. 

    Lars!14-11-16 22:24

  • ★★★0

    Det er næsten den samme film. De har bare lige ladet soundtracket "zimmre" lidt :)

    gi-jones15-11-16 10:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen