Trailer: Marvels "Black Widow": Nyt actionfyldt klip og tv-spot

Der er blot en lille måneds tid til premieren på den første MCU-film i to år.

Grundet coronapandemien har Marvel-fans måttet vente helt siden biografpremieren på "Spider-Man: Far from Home" den 2. juli 2019 på en ny MCU-film.

Men den 9. juli udkommer "Black Widow" omsider i udvalgte biografer og på Disney+ (mod ekstrabetaling), og Marvel Studios har netop frigivet et nyt klip og et nyt tv-spot til det længe ventede actionbrag, som kan ses herunder.

I "Black Widow" vender Scarlett Johansson tilbage som (anti)heltinden Black Widow, hvor vi følger hendes actionfyldte eventyr imellem "Captain America: Civil War" og "Avengers: Infinity War".

Ud over Johansson byder plakaten på navne som Florence Pugh ("Little Women"), Rachel Weisz ("The Favourite") og David Harbour ("Hellboy"). Filmen er instrueret af Cate Shortland ("Lore").

Kommentarer

Marvels "Black Widow": Nyt actionfyldt klip og tv-spot

  • ★★★★0

    404 fejl når jeg klikker på "udvalgte biografer" linken... 

    Lars!13-06-21 19:31

  • 0

    404 fejl når jeg klikker på "udvalgte biografer" linken... 

    Jeg vil også gerne vide hvor langt jeg skal transportere mig for, at kunne se filmen i biografen! :)

    steadi13-06-21 20:43

  • ★★★★0

    Det var åbenbart så svært at finde de ekstremt få udvalgte biografer (det ender måske endda kun med at være én af slagsen), at systemet krakelerede!

    The Insider13-06-21 23:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen