Trailer: Marvels galaktiske vogtere tager på deres sidste eventyr i traileren til "Guardians of the Galaxy Vol. 3"

Chris Pratt og Co. står klar til at redde galaksen en sidste gang.

Vi har netop fået traileren til Indiana Jones' sidste filmeventyr, "Indiana Jones and the Dial of Destiny", og nu har Disney frigivet traileren til en anden storslået svanesang: "Guardians of the Galaxy Vol. 3".

James Gunns tredje svingom med Star-Lord og Co. bliver også den sidste af slagsen – det har vi efterhånden vidst i et par år. Og filmens stjerner har da også udtalt flere gange, at vi skal forvente en tårevædet afsked af rang.

Og nedenstående trailer lægger heller ikke skjul på, at MCU-filmen både går efter at få os til at grine og græde.

Læs også: James Gunn bliver ny chef for DC’s filmafdeling

Vi mødte sidst Star-Lord, Drax, Nebula, Rocket, Groot, Mantis og Gamora i Marvels "julespecial", og i "Guardians of the Galaxy Vol. 3" tørner de bl.a. sammen med det guddommelige supervæsen Adam Warlock, der spilles af Will Poulter ("Midsommar", "The Revenant").

Men filmens hovedskurk bliver videnskabsmanden The High Evolutionary, som i sin tid skabte den muterede vaskebjørn Rocket, som Bradley Cooper nok en gang lægger stemme til.

Ud over Cooper vender Chris Pratt, Dave Bautista, Zoe Saldana, Vin Diesel, Karen Gillan og Pom Klementieff tilbage som Marvel-filmens heltetrup. Også Sylvester Stallone og Sean Gunn gentager deres roller fra "Guardians of the Galaxy Vol. 2". The High Evolutionary spilles af Chukwudi Iwuji ("Peacemaker", "John Wick: Chapter 2").

"Guardians of the Galaxy Vol. 3" tropper op i biffen den 4. maj 2023. Se traileren her:

Kommentarer

Marvels galaktiske vogtere tager på deres sidste eventyr i traileren til "Guardians of the Galaxy Vol. 3"

  • ★★★★1

    Blir så trist når Rocket ikke klare den fordi jeg føler det er hvad den sætter op, Gunn har også talt om det her kommer til at handle meget om Rocket. Og det er sidste film med det her Crew har han også udtalt, så jeg gætter på en red herring med traileren der dækker over at det ikke er en red herring. Lidt ala. Den for åbenlyse morder er faktisk den rigtige morder.

    Elwood 2-12-22 00:05

  • ★★★★★★1

    Jeg satser på at de også får en rolle i Avengers finalen - stor kredit til James Gunn for at indføre crazy humor i MCU!

    Wayne 2-12-22 09:43

  • ★★★★0

    Ja, for satan da. Det ser jo fremragende ud både i forhold til det storladne og angående humoren. Den første scene her er i øvrigt helt genial. Jeg har en rigtig god mavefornemmelse ift vol. 3. :)

    NightHawk 2-12-22 14:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen