Trailer: Mystikken breder sig i krimidramaet "Døden på Nilen" med stjernespækket cast

Kenneth Branagh vender tilbage som mesterdetektiven Hercule Poirot i opfølgeren til "Mordet i Orientekspressen".

Kenneth Branagh er tilbage i instruktørstolen på krimidramaet "Døden på Nilen", hvori han også gentager rollen som den excentriske detektiv Hercule Poirot – akkurat som han spillede rollen i "Mordet i Orientekspressen" fra 2017. Begge film er baseret på krimidronningen Agatha Christies romaner.

Som titlen antyder, foregår den nye film i Egypten, hvor Hercule Poirot er på luksuscruise, da han hvirvles ind i et mysterium, der involverer jalousi og mord. Det er nu op til den snu detektiv at afdække sporene blandt nildamperens mange farverige passagerer for at finde gerningsmanden, så retfærdigheden kan ske fyldest.

Udover Branagh finder vi på rollelisten stjerner som Gal Gadot, Armie Hammer, Annette Bening, Letitita Wright og Russell Brand.

"Døden på Nilen" rammer de danske biografer 22. oktober, og du kan se traileren her:

Kommentarer

Mystikken breder sig i krimidramaet "Døden på Nilen" med stjernespækket cast

  • ★★★★★★1

    Branagh er en ganske habil instruktør og MIO var fint underholdende - jeg gav den 7/10. Denne ser ud til at holde stilen, måske endda med en opadgående kurve, så jeg skal absolut se den.

    Wayne20-08-20 08:54

  • ★★★★★★1

    Branagh er en ganske habil instruktør og MIO var fint underholdende - jeg gav den 7/10. Denne ser ud til at holde stilen, måske endda med en opadgående kurve, så jeg skal absolut se den.

    Enig i alt!

    T. Nielsen20-08-20 09:16

  • ★★★★★★1

    Enig i alt!

    Du er et rart og forstandigt menneske

    :-)

    Wayne20-08-20 09:37

  • ★★★★★★1

    Du er et rart og forstandigt menneske

    :-)

    :-D

    T. Nielsen20-08-20 10:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen