Trailer: Nicolas Cage er bindegal passager i traileren til "Sympathy for the Devil"

En kommende far tages som gidsel af biltyven fra helvede!

Cagessancen fortsætter! Det er kun lidt over en måned siden, at den globale filmverden blev beriget med Nicolas Cage i rollen som Dracula i filmen "Renfield", og nu har vi allerede fået første trailer til legendens næste filmrolle.

I "Sympathy for the Devil" spiller Nicolas Cage over for Joel Kinnaman ("Suicide Squad"). D'herrer spiller henholdsvis The Passenger og The Driver i noget, der ligner et ravende vanvittigt gidseldrama.

Læs også: Nicolas Cage husker tiden i sin mors mave

Kinnamans rolle tages som gidsel af Cages karakter og tvinges til at køre ham på en tur, der, jo længere turen varer, synker længere og længere ned i galskab og vanvid. Cage er som altid født til rollen som bimlende skør psykopat, og Kinnaman fremstår som en solid modspiller, der virkelig er ude på dybt vand.

"Sympathy for the Devil" får amerikansk premiere 28. juli. Det er endnu uvist, hvornår filmen bliver tilgængelig i Danmark. Indtil da kan traileren ses her:

Kommentarer

Nicolas Cage er bindegal passager i traileren til "Sympathy for the Devil"

  • ★★1

    Den ser sjov ud, men traileren afslører for meget. Skulle nok være stoppet 1½ minut inde i den. 

    Men jeg glæder mig!

    The Paki Don 7-06-23 14:34

  • ★★★★★1

    Sympathy for the Devil, det mest morsomme er de ikke brugte det mest overspillede nummer, men det kan jo risikere at op i filmen i denne Collateral: Cage Edition.

    Elwood 7-06-23 15:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen