Trailer: Numsehul-selfie går galt i første klip fra "Jagtsæson"

Den unge Bella (Stephania Potalivo) indvier Eva (Mille Dinesen) i, hvordan hun afbleger sit numsehul i ny dansk komedie.

Torsdag 3. oktober er der premiere på den danske komedie "Jagtsæson" med Mille Dinesen, Lærke Winther og Stephania Potalivo. Første klip fra filmen er nu blevet udsndt og kan ses herunder.

I klippet indvier den unge Bella Eva og Marlene (Lærke Winther) i, hvordan hun afbleger sit numsehul med blegecreme. Eva bliver nysgerrig og må straks på toilettet for at få syn for, hvordan hendes egne nedre regioner tager sig ud. I færd med at tage en numse-selfie aktiverer hun intetanende Facetime.... Doh!

"Jagtsæson" omhandler den nyligt fraskilte singlemor Eva, der tager på wellness-weekend med barndomsveninden Marlene for at hjælpe hende gennem hendes midtvejskrise. Med på turen er også Isabella – den nye unge kæreste til Evas eksmand, –som maser sig på for at overtage rollen som bedsteveninde for Marlene. Det bliver en tur, der får det absolut værste frem i pigerne...

Filmen instrueres af Tilde Harkamp ("Friheden", "Iqbal og den hemmelige opskrift") efter manuskript af Claudia Boderke og Lars Mering, der bl.a. har skrevet de succesfulde "Klassefesten"-film.

"Jagtsæson" har premiere 3. oktober.

Kommentarer

Numsehul-selfie går galt i første klip fra "Jagtsæson"

  • ★★★0

    Var det ikke davenport, der havde en ting med Stephania Potalivo...

    Rasmus Drews26-06-19 12:14

  • ★★★★0

    Det kan jeg ikke forestille mig. Ikke lige min kop the. Jeg kan heller ikke lide Mille Dinesen.. Lærke Winter har derimod noget over sig...

    davenport26-06-19 13:31

  • 0

    Findes der ASS-cam til mandfolk? Og bliver vores stjerner også brune?

    Gasivodo27-06-19 22:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen