Trailer: Ny "Gold"-trailer: Matthew McConaughey opdager guld og grønne skove

En ny trailer er ankommet til Matthew McConaugheys seneste transformationsrolle og denne gang i dramaet "Gold", som instrueres af "Syriana"-instruktøren Stephen Gaghan, der ikke har instrueret en film i et årti. 

Filmen, der er inspireret af en virkelig historie, omhandler den uheldige Kenny Wells, som forsøger at finde lykken. Han fejlede som forretningsmand, men får en lys idé om at tage til Indonesien for at grave efter guld. Med sig tager han den ligeså uheldige geolog Michael Acosta (Edgar Ramirez), og sammen drager de dybt ind i junglen.

"Gold" har tilknyttet to tidligere Oscar-vindere, da Matthew McConaughey vandt for sin hovedrolle i "Dallas Buyers Club", og filmens instruktør har tidligere vundet Oscar for manuskriptet til Steven Soderberghs "Traffic".

Edgar Ramirez og Bryce Dallas Howard har også roller i filmen, som har premiere i januar næste år. Den seneste trailer kan ses herunder:

Kommentarer

Ny "Gold"-trailer: Matthew McConaughey opdager guld og grønne skove

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen