Håber, at han suger blod med sine hænder, som i 90'er spiderman-tegneserien. Et godt eksempel på censur, der bare gør det endnu mere creepy.
Trailer: Ny "Morbius"-trailer lover masser af action
Endnu en antihelt ser dagens lys i Spider-Man-universet.
Oscar-vinder Jared Leto ("Blade Runner 2049") transformerer sig til den gådefulde antihelt Michael Morbius i Sony Pictures' seneste film inden for Spider-Man-universet.
Dr. Morbius er dødeligt syg med en sjælden blodsygdom, og i et forsøg på at redde andre, der lider af samme skæbne, må han ty til drastiske midler. Hvad der i første omgang virker som en succes, viser sig senere at være meget værre end sygdommen.
Svenske Daniel Espinosa ("Snabba Cash", "Life") er instruktør, mens også Matt Smith ("Doctor Who") og Tyrese Gibson ("Fast & Furious 9") optræder foran kameraet.
Morbius er hverken den første eller sidste antihelt i Spider-Man-universet, der får lov til at optræde på det hvide lærred. "Venom" med Tom Hardy fik for to uger siden efterfølgeren "Venom: Let There Be Carnage".
"Morbius" får dansk premiere 27. januar.