Trailer: Ny actionfyldt trailer til "John Wick: Chapter 2"

Som ventet er der et overflødighedshorn af slag, spark, skud og skrål i den nyeste trailer til actionbraget "John Wick: Chapter 2" med Keanu Reeves.

Den første "John Wick" blev et kritikerrost hit i 2014, så det er intet under, at Lionsgate lancerer endnu en actionfilm om Reeves' arrige antihelt: ekshåndlangeren John Wick.

Denne gang bliver Wick tvunget til at hjælpe en gammel ven, som forsøger at overtage kontrollen med håndlangernes internationale forbund. Udover Reeves medvirker bl.a. Ian McShane ("Deadwood"), Bridget Moynahan ("I, Robot") og Laurence Fishburne, der spillede over for Reeves i "The Matrix"-trilogien.

"John Wick: Chapter 2" instrueres af den erfarne stuntmand Chad Stahelski, som instruerede den første film sammen med David Leitch. Filmen får dansk biografpremiere 9. februar 2017.

Kommentarer

Ny actionfyldt trailer til "John Wick: Chapter 2"

  • ★★★0

    Fast 8, JW2 og Blade Runner 2049? 2017, jeg elsker dig allerede!

    The Insider19-12-16 19:32

  • ★★★★★0

    JW2....really? Nå ja, hvorfor egentlig ikke:-D 

    T. Nielsen19-12-16 19:35

  • ★★★0

    Jeg har ignoreret "John Wick" på Netflix... Men den er værd at se?

    Rasmus Drews19-12-16 19:36

  • ★★★★★0

    Den er bestemt værd at se. En rå, sarkastisk lille actionfilm,  dejligt fri til at gå planken ud!

    T. Nielsen19-12-16 19:37

  • ★★★0

    "John Wick" er en ganske fin lille actionfilm. Denne efterfølger ser endnu bedre ud.

    Kruse19-12-16 19:40

  • ★★★0

    Det er jo gensyn med Neo + Morpheus. Den skal da ses alene for dét.

    Babo19-12-16 19:49

  • ★★★0

    Plus den har et af 2016's mest fantastiske slut billeder (jeg husker det hvertfald stadigvæk) som når man tager hele filmen med sig så passer det hel perfekt ind i det hele, jeg sad med et stort smil bagefter :)


    Elwood19-12-16 20:00

  • 0

    Den første var en af de bedre hævn film, efter min mening og har da efterhånden set en del.

    glæder mig til 2ern

    Weird_j19-12-16 20:56

  • ★★★0

    Er også vild med hele hævn motivet, det er på en måde meget som de gamle hævn film, men så med sit eget lille spin.

    Elwood19-12-16 21:00

  • ★★★★1

    John Wick er en ren fornøjelse og sikkert en af de bedste actionfilm på 'flix. 

    Riqon19-12-16 21:36

  • ★★★★0

    Mand, Ruby Rose scorer roller i alle de store actionfilm for tiden.

    Bruno19-12-16 21:44

  • ★★★0

    Så må jeg hellere tjekke den ud. Jeg har bare umiddelbart svært ved at se Keanue Reeves i den rolle...

    Rasmus Drews20-12-16 10:52

  • ★★★★0

    Ja, John Wick er en fe' omgang action og Reeves er glimrende i den.

    Bruno20-12-16 10:52

  • 0

    Jeg har ignoreret "John Wick" på Netflix... Men den er værd at se?

    Det kommer i høj grad an på, hvor god du er til at stille hjernen på standby - for du må virkelig ikke aktivere nogen synapser i løbet af filmen.

    Actionen er effektiv og gode gamle stenansigt er meget passende i rollen - men du må ikke forvente nogen som helst overraskelser i løbet af filmen.

    Den var en fornuftig 3/6, men jeg ville til enhver tid hellere se Taken et par gange ekstra end at kigge på John Wick igen.

    moulder66620-12-16 13:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen