Nu blev jeg færdig med alle otte bøger. Det er et fantastisk univers.
Dog går der vist lidt for meget Znyder i denne her, hvorimod bøgerne har et snert af jordbundenhed over sig, selv om det er fantasi.
Mens fans af "The Witcher" stadig venter tålmodigt på 4. sæson, hvor Liam Hemsworth har overtaget hovedrollen som monsterjægeren Geralt of Rivia fra Henry Cavill, så kan netop de fans snart dulme ventetidens pinsler med Netflix-tegnefilmen "The Witcher: Sirens of the Deep".
Vi skrev først om animationsfilmen og delte den første teaser helt tilbage i november 2023, hvor premieredatoen lå sidst i 2024, men nu har Netflix frigivet en ny, længere trailer, som offentliggør den endelige premieredato: den 11. februar i år. Traileren kan ses herunder.
"The Witcher"-franchisen udspringer fra polske Andrzej Sapkowskis bøger, men karakteren og hans eventyr er nok stadig bedst kendt fra CD Projekt Reds prisbelønnede og pragtfulde videospil – herunder "The Witcher 3: Wild Hunt", som er solgt i over 50 millioner eksemplarer.
Og fans af "The Witcher"-franchisen kan i øvrigt glæde sig over, at mens Cavill nu har vinket farvel til rollen, så er det altså Doug Cockle, som lagde stemme til figuren i "The Witcher"-spillene, der puster liv i figuren i "The Witcher: Sirens of the Deep"
"The Witcher: Sirens of the Deep" er, som titlen antyder, en historie om havfruer og forelskelser. Vi møder bl.a. den modige skjald Essi Daven, der forelsker sig i Geralt – men ligesom så mange af witcherens kærlighedsforhold er dette også dødsdømt fra starten.
Tegnefilmen lander som sagt på Netflix den 11. februar, og den nye, omtalte trailer kan ses her:
Nu blev jeg færdig med alle otte bøger. Det er et fantastisk univers.
Dog går der vist lidt for meget Znyder i denne her, hvorimod bøgerne har et snert af jordbundenhed over sig, selv om det er fantasi.