Trailer: Ny gruopvækkende trailer til "Lights Out"

Det er nu muligt at se en ny trailer til gyseren "Lights Out", der er produceret af James Wan ("The Conjuring", "Insidious"). Traileren kan ses herunder.

Da Rebecca (Teresa Palmer) forlader sit barndomshjem, er hun overbevist om, at barndommens rædsler endelig er et overstået kapitel. Da hun var mindre, var hun aldrig helt klar over, hvad der var virkeligt, og hvad der ikke var, når lyset blev slukket. Men nu oplever hendes lillebror, Martin (Gabriel Bateman), de samme uforklarlige og rædselsvækkende begivenheder, der engang satte spørgsmålstegn ved hendes forstand og truede hendes liv.

Det skræmmende væsen, der har et mystisk tilhørsforhold til deres Mor, Sophie (Maria Bello), er vendt tilbage. Forskellen er bare, at denne gang, hvor Rebecca kommer tættere på sandheden om skabningen, er der ingen tvivl om, at alle deres liv er i overhængende fare – så snart lyset bliver slukket...

Filmen er baseret på en to minutter lang kortfilm af David F. Sandberg fra 2013. Sandberg har også instrueret spillefilmen, der hjemsøger de danske biografer 21. juli.

Kommentarer

Ny gruopvækkende trailer til "Lights Out"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen