Trailer: Ny hæsblæsende trailer til "Kingsman"-prequel

Matthew Vaughns "The King´s Man" lander efter planen i biograferne til september.

"The King's Man" er en prequel til "Kingsman: The Secret Service" (2014) og "Kingsman: The Golden Circle" (2017), og filmen skildrer skabelsen af den superhemmelige spion-organisation Kingsman.

I "The King's Man" må en enkelt mand tage kampen op mod en forsamling af nogle af klodens mest gemene tyranner og stoppe dem, inden de starter en altødelæggende krig, der truer med at udslette millioner af mennesker. 

Hvis "The King's Man" ikke ender med at blive udskudt på grund af coronavirussens udbrud, så får den dansk biografpremiere den 17. september.

Matthew Vaughn, der stod bag kameraet på de første to "Kingsman"-film, er tilbage i instruktørstolen, og på rollelisten finder vi navne som Ralph Fiennes, Aaron Taylor-Johnson, Gemma Aterton, Tom Hollander, Charles Dance og Stanley Tucci. Traileren kan ses herunder:

Kommentarer

Ny hæsblæsende trailer til "Kingsman"-prequel

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke engang fået set toeren endnu.

    Zero Cool22-06-20 14:49

  • ★★★★★1

    Jeg har ikke engang fået set toeren endnu.

    Hvis du går i gang nu, bør du lige akkurat være færdig, før den her udkommer! (Læs: den er altså pænt sløv)

    The Insider22-06-20 14:54

  • ★★★★★★0

    Jeg var ikke blæst væk af den første, som jeg blev skuffet over. Så har ikke set film 2. Jeg havde nok også sigtekornet indstillet forkert. Jeg fandt den blev for pjattet, hvilket jeg ikke helt var forberedt på. Havde nok troet humoren var mere underfundig.

    T. Nielsen22-06-20 14:57

  • ★★★0

    Film 2 er dårlig, men denne trailer er helt ok og vækker ikke desto mindre lysten til at se 3’eren.

    Gormanden22-06-20 19:03

  • ★★★★★★1

    Jeg var ikke blæst væk af den første, som jeg blev skuffet over. Så har ikke set film 2. Jeg havde nok også sigtekornet indstillet forkert. Jeg fandt den blev for pjattet, hvilket jeg ikke helt var forberedt på. Havde nok troet humoren var mere underfundig.

    2’eren er pænt ringe - så du kan spare dig selv ved at droppe den - især hvis du ikke var glad for den første, som bortset fra finalen var habil underholdning imo.

    Wayne22-06-20 20:07

  • ★★★★★★1

    2’eren er pænt ringe - så du kan spare dig selv ved at droppe den - især hvis du ikke var glad for den første, som bortset fra finalen var habil underholdning imo.

    Det er noteret:)

    T. Nielsen22-06-20 20:14

  • ★★★★★★0

    Det er noteret:)

    Tjeck :-)

    Wayne22-06-20 20:38

  • 1

    Jeg kunne nu meget godt lide 1'eren og også ved gensyn. 2'eren er noget sløv, men jeg har set værre 2'ere derude :). Traileren til denne får mig hverken i bedre eller dårligere humør, så jeg venter nok bare til, at den er tilgængelig på en tilfældig streamingtjeneste, der er adgang til.

    larsnoergaard24-06-20 14:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen