Trailer: Ny kulørt trailer til Pixars "Rød" er landet

En teenage-pige forvandler sig til en gigantisk, rød panda i det hæderkronede animationsstudies næste eventyr.

Pixar har frigivet en dugfrisk trailer til studiets kommende coming-of-age-fortælling, "Rød", og den kan ses herunder.

Der er vanen tro lagt op til masser af Pixar-magi og originalitet i eventyret, hvis stil er asiatisk-inspireret.

Se også: Moovy TV: "Luca": Sådan laver man en Pixar-film

Vi møder den umiddelbart selvsikre teenage-pige Mei, der dog har en noget speciel egenskab. Hun forvandler sig nemlig til en kæmpemæssig, rød panda, når hendes følelsesapparat løber løbsk.

Filmen, som har originaltitlen "Turning Red", er skrevet og instrueret af Domee Shi, der stod bag Pixars Oscar-belønnede kortfilm "Bao" og således blev den første kvindelige instruktør af en Pixar-kortfilm.

"Rød" lander efter planen i de danske biografer den 10. marts næste år.

Kommentarer

Ny kulørt trailer til Pixars "Rød" er landet

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen