Når den lander på Disney+, er den så en del af abonnementet eller skal der betales ekstra for den? Læste nogen der skrev at man skulle betale 99,- for at se Mulan.
Trailer: Ny musikalsk og hjertevarm trailer til Pixars "Soul"
"Soul" ligner endnu et Pixar-pletskud, og den livsglade, musikalske animationsfilm lander snart på Disney+.
Så er der landet en spritny trailer til Pixars animationsfilm "Soul", og den kan ses herunder.
Jazz betyder alt for musikeren Joe Gardner (Jamie Foxx), men drømmene om en karriere brister, da musiklæreren pludselig dør og vågner i det hinsides - et fantastisk sted, hvor nye sjæle tildeles personlighed og interesser, inden de ankommer til Jorden.
Her møder Gardner en sjæl ved navn 22 (Tina Fey). Det umage par kommer på en fantastisk rejse igennem den kosmiske verden. En rejse, der vil besvare nogle af livets helt store spørgsmål, i det, der ligner endnu en rørende Pixar-perle.
I instruktørstolen finder vi veteranen Pete Docter, der også stod bag "Inderst inde" og "Op". Filmen skulle oprindeligt have haft premiere i biograferne, men den udkommer i stedet direkte på Disney+ den 25. december.