Hold da op en forfærdelig trailer.

Trailer: Ny og dramatisk trailer til Christina Rosendahls "Vores mand i Amerika"
Ulrich Thomsen spiller Danmarks ambassadør i USA under 2. verdenskrig i den autentiske thriller fra instruktøren bag "Idealisten".
Den 9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter et samarbejde med nazisterne.
Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og dermed give den danske befolkning friheden tilbage.
Bag kameraet finder vi Christina Rosendahl, som bl.a. har "Idealisten", "Supervoksen" og dokumentaren "Vold i kærlighedens navn" på CV'et. Ulrich Thomsen spiller Kauffmann, og foran kameraet finder vi også bl.a. Mikkel Boe Følsgaard, Denise Gough, Søren Sætter-Lassen og Ross McCall.
"Vores mand i Amerika" har dansk biografpremiere den 13. august 2020.