Trailer: Ny trailer til "Superman" byder på masser af eksplosiv action

Vi får bl.a. et intenst kig på Supermans "laser vision".

Med lidt under en måned til premieren på "Superman" har DC lanceret en ny, længere trailer, der byder på masser af intens superhelte-action, en vederstyggelig Lex Luthor og endda lidt humor. 

David Corenswet spiller hovedrollen som Manden af Stål, mens Rachel Brosnahan er hans udkårne, Lois Lane. Supermans ærkefjende, Lex Luthor, spilles af Nicholas Hoult.

Se også: Bedste Superman-skuespiller på film/tv?

Bag kameraet står James Gunn, der inden for genren har film som de tre "Guardians of the Galaxy", "The Suicide Squad" og serien "Peacemaker" på CV'et.

Om David Corenswet kan løfte arven fra tidligere Superman-skuespillere som George Reeves, Christopher Reeve, Dean Cain, Brandon Routh og Henry Cavill vil vise sig 10. juli, hvor "Superman" flyver ind i de danske biografer. Indtil da kan den nye trailer ses her:

Kommentarer

Ny trailer til "Superman" byder på masser af eksplosiv action

  • 3

    Den siger mig absolut ingenting.. Ser alt for mættet ud: Alt for mange karakterer, underlige fuck fingre midt i det hele, fordi...? 

    Flot lavet dog. 

    Gladiator13-06-25 11:01

  • 1

    Ja, det er en flot hund ;)

    Dårlig joke til side. Enig. 

    ZimaBlue13-06-25 13:25

  • ★★★★★★0

    Jeg springer over denne trailer - generelt synes jeg der er vist rigeligt fra den film.

    Wayne13-06-25 14:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen