Trailer: Ny van(d)vittig trailer til Disneys "Jungle Cruise"

Dwayne Johnson og Emily Blunt kommer på et vildt og actionspækket eventyr til sommer.

House of Mouse har frigivet en ny, hæsblæsende trailer til old school-eventyret "Jungle Cruise", der kan ses herunder. 

I filmen følger vi Emily Blunt ("A Quiet Place") og Dwayne Johnsons ("Jumanji: The Next Level") eventyrlystne karakterer på en vild og dristig ekspedition, når de om bord på en flodbåd drager ud for at finde et mystisk og helbredende træ.

Læs også: Metallica arbejder på musikken til Disneys "Jungle Cruise"

Træet befinder sig dybt inde i Sydamerikas jungle og kan ændre verden, som vi kender den. Det umage par skal dog snart sande, at rejsen byder på et væld af halsbrækkende farer og fælder.

Som det fremgår af traileren, er der masser af action og smæk for skillingen i eventyret, der udkommer samtidigt i biograferne og på Disney+ (mod ekstrabetaling) den 30. juli. 

Kommentarer

Ny van(d)vittig trailer til Disneys "Jungle Cruise"

  • 0

    En disneyfiseret Indiana Jones film. Men ser faktisk ganske sjov ud :)

    Ronni Pedersen30-05-21 21:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen