Trailer: Nyt jakkesætsklædt makkerpar sparker røv i "Men in Black International"

Sci-fi-franchisen får et nyt spin med bl.a. "Thor"-stjernen Chris Hemsworth.

Sony Pictures har nu offentliggjort et første kig på "Men in Black International", der tager agenterne i sort i helt nye retninger. Bag denne opdaterede version af "MIB" står F. Gary Gray, som tidligere har givet os film som "Straight Outta Compton" og "Fast & Furious 8".

Med "Men in Black International" står en ny generation af alien-jagtende agenter klar til at tage over. I de tre første film i serien førte Will Smith og Tommy Lee Jones an som de tjekkede rumvæsen-jægere, men denne gang ledes forestillingen af Chris Hemsworth og Tessa Thompson, som i 2017 ligeledes dannede makkerpar i Marvel-filmen "Thor: Ragnarok".

Rebecca Ferguson fra "Mission: Impossible"-filmene samt actionstjernen Liam Neeson er desuden med på holdet, mens Emma Thompson gentager sin rolle som Agent O fra "Men in Black 3".

"Men in Black International" får dansk premiere 13. juni næste år. Du kan se traileren til filmen herunder:

Kommentarer

Nyt jakkesætsklædt makkerpar sparker røv i "Men in Black International"

  • ★★★0

    Kan godt li selve castet, det ku der sikkert komme sjov ud af, men for pokker det her er en søvning, kedelig trailer, der har ikke særlig meget sammenhæng, fanger mig slet ikke.

    Elwood20-12-18 20:59

  • ★★★0

    De har smidt MIB-klæder på noget der ligner en anonym, generisk omgang. Tessa Thompson og Chris Hemsworth er karismatiske, men jeg er ikke sikker på, at det er nok til at gøre filmen interessant.

    Kruse20-12-18 21:40

  • 0

    Jeg var mere interesseret før traileren, men det skal nok trække mig i biografen alligevel. 

    larsnoergaard21-12-18 08:30

  • 0

    Skulle det sidste klip med hammeren forestille at være en reference til Thor? :) 

    the-new-meister21-12-18 09:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen