Trailer: "Old": Første teaser til M. Night Shyamalans grumme gyser

Manden bag "Unbreakable", "Den sjette sans" og "Split" er snart klar med en ny nervepirrende horror-thriller.

Det er ikke usædvanligt, at filmmageren M. Night Shyamalan ("Glass", "Split") sovser sine film ind i mystik og afslører meget lidt i teasers, trailers eller på plakater, før man endelig får set hans film i biografmørket.

Indtil nu har vi næsten fået intet at vide om Shyamalans næste film, "Old", men nu har vi omsider fået et ordentligt smugkig via nedenstående, ultrakorte teaser.

"Old" handler om en gruppe mennesker, der besøger en strand for at nyde det gode vejr, men som pludselig ældes ekstremt hurtigt. Kan vores helte og heltinder monstro løse strandens mysterier, før de dør af alderdom?

Foran kameraet finder vi bl.a. Thomasin McKenzie ("Jojo Rabbit"), Eliza Scanlen ("Little Women"), Gael García Bernal ("Coco") og Alex Wolff ("Hereditary").

Hvis coronapandemien ikke spænder ben for filmens udgivelse, så lander "Old" i biograferne til juli. Teaseren kan ses her:

Kommentarer

"Old": Første teaser til M. Night Shyamalans grumme gyser

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen