Måske vi allerede får den i 2019. De er i hvert fald begyndt at annoncere forskellige lande, hvor tjenesten får premiere.
USA, Canada og Holland d. 12. november
Australien og New Zealand d. 19. november
Trailer: Overdådig trailer til Disney+ giver dig kuldegysninger!
Det er et sandt overflødighedshorn, Disney disker op med, når den nye streamingtjeneste går i luften i november.
Hvis man er gammel nok, har man det næsten, som om ens barndom er blevet manifesteret i én enkelt trailer efter at have set den flot klippede og stemningsfulde teaser til Disney+.
Fra det øjeblik, hvor Kermit fra Muppet Show sætter sig til rette, bliver man som tilskuer suget ind i en magisk verden, der udover at byde på masser af klip fra de gamle Disney- og Pixar-klassikere også indeholder godbidder fra Marvel-filmene, Star Wars-sagaen, "The Simpsons", "Pirates of the Caribbean" samt ikke mindst genindspilningerne af "Løvernes konge", "Dumbo" og "Aladdin".
Det er med andre ord en svimlende skattekiste af nye og gamle film og serier, Disney gør tilgængelig for brugerne, når Disney+ går i luften i USA 12. november.
På vore breddegrader må vi indtil videre nøjes med at savle over nedenstående trailer, indtil streamingtjenesten forhåbentlig også bliver lanceret her til lands i løbet af 2020.