Trailer: Pamela Anderson er "The Last Showgirl". Se traileren her
Hvad gør en professionel danser efter den sidste dans?
Pamela Anderson vender tilbage til det store lærred i "The Last Showgirl", den kommende film fra instruktør Gia Coppola.
Anderson spiller rollen som Shelly, en professionel showgirl, der må vende ryggen til det eneste liv, hun kender, da hendes show droppes efter 30 år. En hjerteskærende fortælling om savn og nye begyndelser.
Se også: Pamela Anderson vil aldrig, aldrig se "Pam & Tommy"
Coppola er – som navnet antyder – en del af Hollywood-adelen og barnebarn af Francis Ford Coppola. På rollelisten får Pamela Anderson følgeskab af navne som Jamie Lee Curtis, Dave Bautista og Kiernan Shipka.
"The Last Showgirl" får først premiere i Los Angeles 13. december, sidenhen venter en amerikansk premieredato 10. januar 2025. Filmen har dog ingen dansk premieredato endnu. Traileren til "The Last Showgirl" kan ses her: