Trailer: Party on, dudes! Første trailer til "Bill and Ted Face the Music" er landet

Knap 30 år efter makkerparrets sidste film er Bill og Ted tilbage.

"Bill & Ted Face the Music" har været undervejs længe. I 1989 fik vi "Bill & Ted's Excellent Adventure" (på dansk: "Frem til fortiden"), to år senere fulgte "Bill & Ted's Bogus Journey" (på dansk: "Bill og Teds uovertrufne eventyr") og nu, knap 30 år senere, er den tredje film i rækken så lige på trapperne.

Alex Winter og Keanu Reeves er naturligvis tilbage i hovedrollerne som henholdsvis Bill og Ted.

Siden den sidste film har d'herrer stiftet familie, men det er endnu ikke lykkedes dem at skrive verdens bedste sang. Dog skal det vise sig, at hele planetens skæbne afhænger af, at de får skrevet netop den sang.

Første trailer er klar og kan ses herunder. "Bill and Ted Face the Music" forventes at få premiere i løbet af sommeren 2020.

Kommentarer

Party on, dudes! Første trailer til "Bill and Ted Face the Music" er landet

  • ★★★★0

    Jeg er så meget klar til et gensyn med Bill og Ted. Det bliver en herligt nostalgi trip og de virker begge til at være i hopla. :) 

    NightHawk 9-06-20 20:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen