Trailer: "Relay": Ny trailer til thrilleren med Riz Ahmed oser af 1970’erne

Den spændende og stemningsfulde trailer lægger ikke skjul på, at "Relay" er kraftigt inspireret af ikoniske 70'er-thrillers som "The Conversation" og "Tre døgn for Condor".

Den twistfyldte thriller "Relay" fik verdenspremiere på sidste års Toronto International Film Festival, hvor den fik flotte anmeldelser. Nu lander den så snart i biograferne, og den nyeste trailer kan ses herunder.

"Relay" er vel at mærke instrueret af den prisbelønnede skotske filmmager David Mackenzie, som vi interviewede tilbage i 2016 om hans Oscar-nominerede bankrøverdrama "Hell or High Water":

Se også: Moovy TV taler med "Hell or High Water"-instruktør!

I "Relay" spiller Riz Ahmed ("Sound of Metal") en såkaldt fixer, der agerer mellemmand i transaktioner mellem store selskaber og de whistleblowere, som har potentielt skadelig information om firmaerne og ønsker at blive kompenseret for deres samarbejdsvillighed.

Men Ahmeds gådefulde antihelt sænker sine professionelle parader lidt efter mødet med en kvindelig whistleblower spillet af Lily James ("Baby Driver"), hvis liv er kommet i fare, og hendes hemmeligheder ender med at tvinge dem begge på en livsfarlig flugt. Sam Worthington ("Avatar") spiller en af de magtfulde mænd, der jager filmens hårdt prøvede hverdagshelte.

"Relay" spæner ind i de danske biografer den 11. september, og du kan se den nye trailer her:

Kommentarer

"Relay": Ny trailer til thrilleren med Riz Ahmed oser af 1970’erne

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen