Trailer: Se Elisabeth Moss i ny udgave af "The Invisible Man"

Klassisk monsterunivers genoplives atter igen.

Siden den knapt så indtjenende "The Mummy"-genindspilning med Tom Cruise har Universal gået stille med dørene med deres Dark Universe-satsning. Ambitionerne om at vække de monsterfilm til live, der var indbegrebet af studiet i særligt 1930'erne, synes dog ikke begravet helt endnu. Næste sølvkugle i bøssen er genindspilningen af "The Invisible Man" fra 1933, løst baseret på H.G. Wells' sci-fi-klassiker.

Præmissen i næste års udgave ér bestemt også en noget anderledes fortolkning end hidtil. Cecilia Kass (Elisabeth Moss) er kæreste med den geniale og rige videnskabsmand Adrian Griffin (Oliver Jackson-Cohen), i hvad der er et voldeligt og kontrollerende forhold. Da Griffin begår selvmord, efterlades en stor del af hans formue til netop Cecilia. Dog mistænker hun, at Griffin stadig er i live, selvom han ikke er til at få øje på.

Instruktør Leigh Whannell, der mest er kendt for sidste års indie-actionfilm "Upgrade" og som manusforfatter på de tre første "Saw"-film, står bag. "The Invisible Man" får dansk premiere 12. marts 2020. Se traileren her:

Kommentarer

Se Elisabeth Moss i ny udgave af "The Invisible Man"

  • 0

    Den ser federe ud end jeg kunne have forestillet mig. 

    PatrickJane18-11-19 12:30

  • 0

    Ligner en almindelig thriller, med en "usynlig" fjende. Set før, men ser da ikke helt dum ud.

    Ronni Pedersen18-11-19 21:18

  • ★★★★1

    Ser virkelig ringe ud, og traileren virker også til at spolere det meste. 

    Lars!19-11-19 10:39

  • ★★★★0

    Ser virkelig ringe ud, og traileren virker også til at spolere det meste. 

    LOL! Efter Moovy er gået helt bananas i sin kærlighed til The Invisible Man, så måtte jeg lige gå tilbage og se hvad forventningerne var til filmen - og fandt så min egen kommentar til traileren fra sidste år. Jeg er jo åbenbart nødt til at se om jeg tog fejl.

    Lars! 4-08-20 22:02

    Til gengæld er jeg VIIIIILDT glad for, at jeg aldrig havde set traileren (og blot fanget et enkelt lynhurtigt klip eller to i forbifarten på tv), så den virkelig kunne overrumple mig med alle sine herlige overraskelser. Glæder mig til din dom!

    The Insider 4-08-20 22:05

    Ja, nok generelt et godt råd... Skulle også ofte ønske der ikke blev vist trailers i biografen. 

    Lars! 5-08-20 13:31

  • ★★★★1

    Ja, nok generelt et godt råd... Skulle også ofte ønske der ikke blev vist trailers i biografen. 

    Jeg smækker ofte mine hovedtelefoner på og begraver mit hoved i telefonen under trailers. Især til gysere/thrillers, hvor overraskelsesmomentet er SÅ stor en del af filmoplevelsen.

    The Insider 5-08-20 13:36

  • ★★★★2

    Jeg smækker ofte mine hovedtelefoner på og begraver mit hoved i telefonen under trailers. Især til gysere/thrillers, hvor overraskelsesmomentet er SÅ stor en del af filmoplevelsen.

    En farlig leg. Det kan jo let ske at man så kommer til at beholde dem på helt indtil lydfolkene bag filmen bliver krediteret! 

    Lars! 5-08-20 15:18

  • ★★★★0

    En farlig leg. Det kan jo let ske at man så kommer til at beholde dem på helt indtil lydfolkene bag filmen bliver krediteret! 

    Haha! Det gør jeg da indimellem med fuldt overlæg, fordi den del af slutteksterne altid er den bedste del af filmen!

    The Insider 5-08-20 15:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen