Trailer: Se Emma Stone som iskold superskurk i traileren til "Cruella"

Nu kan du snart opleve Disneys ikoniske superskurk i hendes unge år inden begivenhederne i "101 dalmatinere".

Disney har omsider frigivet den første trailer til "Cruella" med Emma Stone ("La La Land") i den titulære hovedrolle som den intimiderende superskurk Cruella de Vil, som vi kender fra animationsklassikeren "101 dalmatinere".

Filmen er en origin-fortælling i stil med "Maleficent", hvor vi følger den unge og talentfulde modedesigner Estella, der er på vej frem i 1970'ernes London.

Læs også: Disneys "Klokkeren fra Notre Dame"-remake rykker nærmere

Som det fremgår af traileren, ser filmen relativt dyster og mørk ud, efterhånden som Estellas sindssyge tager til, indtil transformationen til den onde Cruella synes uundgåelig.

Ud over Emma Stone optræder prominente navne som Emma Thompson og Mark Strong på rollelisten. 

I instruktørstolen finder vi Craig Gillespie ("I, Tonya"), og filmen lander på Disney+ den 28. maj. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Se Emma Stone som iskold superskurk i traileren til "Cruella"

  • ★★★1

    Har Disney nu også overtaget DC? For det mindede da utrolig meget om en Harley Quinn film.

    MOVIE100017-02-21 18:03

  • 0

    Har Disney nu også overtaget DC? For det mindede da utrolig meget om en Harley Quinn film.

    Hovedet på sømmet, MOVIE1000. Ligner meget, at det er Disneys strategi at ramme noget a la HQ. Kan man jo så tænke om, hvad man vil. Birds of Prey var ikke meget bedre end SQ...

    Gladiator18-02-21 09:00

  • ★★★0

    Ja, altså, jeg synes, det ser herligt ud. Jeg elsker stilen, farverne, tonen. Og Emma Stone... Jeg kan simpelthen ikke stå for Emma Stone.

    Men jeg har heller ikke set hverken Birds of Prey eller Suicide Squad, så jeg har ikke nogen sammenligning den vej.

    HonoDelLoce18-02-21 13:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen