Ser jo skidegodt ud.
Trailer: Se den første trailer til den kommende Star Wars-film "Rogue One"!
Efter "Star Wars: Episode VII - The Force Awakens" bliver det senere i år atter muligt at drage til en fjern galakse for meget længe siden, når Gareth Edwards' "Rogue One: A Star Wars Story" får biografpremiere 14. december. Men allerede nu er den første eksplosive trailer til filmen blevet udsendt og kan ses nedenfor!
Filmen, der har bl.a. Felicity Jones, Forest Whitaker, Ben Mendelsohn og vor egen Mads Mikkelsen på rollelisten, foregår før "Star Wars Episode IV: A New Hope" og fortæller om rebellernes kamp for at stjæle plantegningerne til Dødsstjernen.
Ifølge producer Kathleen Kennedy vil filmen udforske nyt territorium i Star Wars-universet, og hvor de tidligere film i høj grad er foregår ude i rummet, vil "Rogue One: A Star Wars Story" udforske den galaktiske kamp på jorden.