Trailer: Se den hårdtslående trailer til "Rocky IV: Director’s Cut"

Fjerde kapitel i den berømte boksesaga er på vej i en alternativ udgave, som indeholder hele 40 minutters hidtil usete optagelser.

Som tidligere rapporteret har Sylvester Stallone i et stykke tid arbejdet på en (ifølge ham selv) fantastisk Director's Cut-version af boksebraget "Rocky IV" fra 1985.

Nu er der så landet en hårdtslående trailer til den nye version, der har fået den mundrette titel "Rocky IV: Rocky vs. Drago: The Ultimate Director’s Cut".

Læs også: Sylvester Stallone: "Demolition Man 2" er på vej

Den nye udgave er angiveligt tættere på Stallones oprindelige vision end den version, der endte på biograflærredet back in the day, og den byder blandt andet på nye optagelser af den skæbnesvangre dyst mellem Ivan Drago (Dolph Lundgren) og Apollo Creed (Carl Weathers), og så er Paulies robot, SICO, ifølge Stallone blevet klippet helt ud af filmen.

"Rocky IV: Rocky vs. Drago: The Ultimate Director's Cut" indeholder 40 minutters hidtil usete optagelser, og det bliver muligt at se boksebraget digitalt fra den 12. november. 

Du kan blive knockoutet af den tre minutter lange forsmag her: 

Kommentarer

Se den hårdtslående trailer til "Rocky IV: Director’s Cut"

  • ★★★★★★0

    Spørgsmålet er, for mig i hvert fald, om jeg vitterligt behøver en længere udgave. Filmen er underholdende, bestemt. Dum måske, banal og klichefyldt, men sjov. Men længden er fin som den er.

    T. Nielsen 1-10-21 09:56

  • ★★★★★1

    Spørgsmålet er, for mig i hvert fald, om jeg vitterligt behøver en længere udgave. Filmen er underholdende, bestemt. Dum måske, banal og klichefyldt, men sjov. Men længden er fin som den er.

    Jo klart - men ændringerne skulle jo ikke udelukkende være forlænget spilletid. Så vi får måske en helt anden type film her. Jeg skal da i hvert fald se den =)

    David Lund 1-10-21 10:35

  • ★★★★★★0

    Jeg skal da i hvert fald se den =)

    Det skal jeg også, helt bestemt. Jeg synes dog, at originalen er fin som den er, for hvad den er:-)

    T. Nielsen 1-10-21 10:50

  • ★★★★0

    Det kan godt være, at det bliver langtrukken med 40 ekstra minutter, men jeg bliver sgu' nød til at se den.

    S. Rico 1-10-21 12:35

  • ★★★1

    Det kan godt være, at det bliver langtrukken med 40 ekstra minutter, men jeg bliver sgu' nød til at se den.

    Den bliver ikke 40 minutter længere, så vidt jeg kan læse mig til, bliver der skiftet ud i nogle scener.

    MOVIE1000 1-10-21 13:15

  • ★★★★0

    Den bliver ikke 40 minutter længere, så vidt jeg kan læse mig til, bliver der skiftet ud i nogle scener.

    Ok, det håbede jeg også på. Godt at få det bekræftet :-)

    S. Rico 1-10-21 13:44

  • ★★★★★★0

    Altså hjertet brænder jo for at se den, men ved ikke om jeg ville overleve at sidde så længe igennem for meget patos;)

    T. Nielsen 1-10-21 16:26

  • ★★★★★★0

    En trailer der slår …

    Wayne 1-10-21 17:23

  • 2

    Den skal ses. Og jeg glæder mig til den uanset om ændringerne bidrager eller ej. Det bliver interessant med et ny vinkel på filmen.

    Nu har jeg også altid haft et soft spot for "Rocky IV", da det var den første Rocky-film jeg så. Efter at have set de andre, kan jeg sagtens se kvaliteterne i dem, men IV-eren vil altid være min goto lørdagsunderholdning.

    Camie 1-10-21 22:30

  • 0

    Har Rocky I-IV i et samlet box-set og bliver nok også nød til at anskaffe mig denne alternative version, eventuelt fjerne Rocky V og erstatte med denne.

    Johnny42 2-10-21 22:47

  • 0

    Dolph var et monster

    TheRealLukeSkywalker 4-10-21 09:22

  • 0

    De putter vel bare lidt flere Træningsmontager ind. For er der noget den film mangler så er det små korte klip puttet sammen med noget underlægningsmusik. 

    Popeye 4-10-21 11:21

  • 0

    De putter vel bare lidt flere Træningsmontager ind. For er der noget den film mangler så er det små korte klip puttet sammen med noget underlægningsmusik.

    Hahaha ja, det mangler da helt sikkert - flere ville heller ikke være af vejen.

    El Toro 5-10-21 13:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen