Trailer: Se den intergalaktiske trailer til Disneys nye "Phineas og Ferb"-film

De charmerende og handlekraftige brødre må denne gang rejse til det ydre rum for at redde deres søster fra mystiske aliens.

Disney har nu frigivet traileren til den nye animationsfilm med den populære brødreduo Phineas og Ferb, der i årevis har underholdt børn og barnlige sjæle i serieform i Disney Sjov på DR 1.

I "Phineas and Ferb the Movie: Candace Against the Universe" føler brødrenes søster Candace sig som sædvanligt misforstået af sin familie, da hun pludselig bortføres af rumvæsner. Phineas og Ferb beslutter sig for at tage på en dristig redningsmission i det ydre rum, og så går det ellers over stok og sten, når brødrene sammen med vennerne kommer på et vildt og actionfyldt eventyr i bestræbelserne på at frelse deres søster.

Fan-favoritterne Dr. Doofenshmirtz og næbdyret Perry tager naturligvis også del i løjerne i filmen, der får premiere på Disney+ 28. august og således ligger klar, når den længe ventede streamingtjeneste åbner i Danmark 15. september.

Kommentarer

Se den intergalaktiske trailer til Disneys nye "Phineas og Ferb"-film

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen