Trailer: Se traileren til Lucasfilms ambitiøse bog-projekt "Star Wars: The High Republic"

De nye fortællinger byder blandt andet på en ung udgave af Master Yoda.

Lucasfilm løftede sidste år sløret for en helt ny fortælling i "Star Wars"-universet i form af en række bøger, tegneserier og magasiner, og denne gang skal vi endnu længere tilbage i tiden i den fjerne galakse. 

"Star Wars: The High Republic" udspiller sig nemlig 200 år før begivenhederne i "Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende" – i en tid, hvor Jedi-ordenen er på sit højeste.

Serien byder på helt nye historier og karakterer, og den vil brede sig over flere bøger og tegneserier, der både henvender sig til børn og unge – og alle os andre. Det bliver dog også til et gensyn med den 700 år unge Master Yoda, hvis forhistorie altså snart kommer for en dag.

Det er også kommet frem, at det ambitiøse projekt består af tre faser, hvis udgivelser kommer til at spænde over flere år. Første fase hedder "Light of the Jedi", mens fase 2 og 3 bærer titlerne "Quest of the Jedi" og "Trials of the Jedi".

De første bøger udkommer i denne uge, og du kan se traileren til "Star Wars: The High Republic" lige her:

Kommentarer

Se traileren til Lucasfilms ambitiøse bog-projekt "Star Wars: The High Republic"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen